Mathilde Brejner
Det er sommer, det er sol og det er… Ja, enhver dag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, føles lidt som en søndag. Og selvom det er sundt for sjælen og giver godt med D-vitamin, når vi rider ud i solen i solskinsvejr, så får vi desværre også let forbrændinger, når solens stråler rammer de områder, vi som ryttere typisk har eksponeret hele tiden, når vi sidder på en hesteryg.
For mange ryttere betyder det, at nakke, skuldre og arme er i højrisiko for at blive solskoldede, når vi rider. Når først ridehjelmen kommer af, er der heller ikke skygge til ansigtet og hovedbunden, som dermed også bliver eksponeret.
For de heste, der har hvide aftegninger i hovedet og på benene, er solskoldninger også en reel fare – og ganske ligesom mennesker, kan heste, der gentagne gange bliver solskoldede, udvikle hudkræft.
Det betyder, at selvom det er super fristende, at ride ud i solens stråler, så kan det være hensigtsmæssigt, at planlægge en ridetur før klokken 12 eller efter klokken 15, hvor UV-strålingen er mindre hård. Hvis man ikke kan vente til kl. 15 med at ride ud, kan man ride på steder, hvor der er skygge - og samtidig skal man huske solcremen.
Vær opmærksom på følgende, hvis du vil forebygge solskader
Vær opmærksom på følgende i forbindelse med solskoldninger
Hvis du har været ude i solen i længere tid, bør du sørge for at give din hud den omsorg, som den har brug for efterfølgende. Solens stråler har nemlig en udtørrende virkning på huden, da den ødelægger de elastiske og kollagene fibre i din hud. Overdreven ophold i solen vil derfor give de fleste mennesker en hud, der ser ældet, rynket eller tør ud før tid. Det betyder, at du skal huske at fugte din hud med en creme, der passer til dig, hvis du er meget udendørs, men ikke vil ligne Crocodile Dundee.
Sådan behandler du solskoldninger
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Netdokter.dk, Sundhed.dk