Solidt ridt af Sune og Casmir

23-05-2009 19:00
Det var ikke kun med Blue Hors Romanov men også med Gredstedgårds Casmir, at Sune Hansen idag præsterede at hæve sig langt over gårsdagens præstation

I dagens Grand Prix Special i Hamburg red danske Sune Hansen, berider på Blue Hors Dressage, sig ind på en flot tredjeplads ca. 1 procentpoint fra førstepladsen. Med den 10-årige danske vallak Gredstedgårds Casmir e. Continue / Rastell (opdr. Else og Peder Øllgod) opnåede Sune Hansen en score på 68%. Klassen blev vundet af tyske Jochen Vetters / Fanamo (e. Fisherman) med 69,083% med Ellen Schulten-Baumer og River of Joy (e. Ravallo) på andenpladsen. Dermed fik Sune og Casmir bevist, at de kan begå sig internationalt og det skal blive spændende for danske dressurentusiaster at se, hvordan ekvipagen udvikler sig over sommerens internationale starter. Her vil de bedste danske ryttere skulle ud og vise deres form op til EM i Windsor, England, i august måned.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner