Martin Neergaard vandt Grand Prix på Bækgaarden (video)

09-07-2022 17:14

Annika Knudsen Lorentsen

Dagens 150 cm høje Stutteri Ask Grand Prix endte i en hæsblæsende omspringning, hvor Martin Neergaard leverede det hurtigste ridt og sikrede sig sejren

Copyright Ridehesten.com
Martin Neergaard med First Choice HT. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

25 ekvipager var til start i dagens Grand Prix-klasse, og det lykkedes hele otte af dem at ride fejlfrit i hovedrunden. Det var dermed mellem disse ekvipager, at vinderen skulle findes i omspringningen. Hele syv af omspringningsekvipagerne red fejlfrit og det var derfor tiden der var særdeles afgørende. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Neergaard med First Choice HT. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Sidste mand i omspringningen var Martin Neergaard med den velspringende hingst First Choice HT e. Favorit Ask/ Contendro I (opdr. H.C. Toft) og han red alt hvad rammer og tøj kunne holde. Det betød også, at han vandt med mere end to sekunder ned til den næsthurtigste, som eller også havde leveret et virkelig hurtigt ridt. Martin red i tiden 35,32 sekunder.

– Det lykkedes det hele, fortæller Martin, som i videoen nedenfor fortæller mere om hvordan det var at vinde Grand Prix-klassen.

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen med Contador. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen blev Kasper H. Hansen med Contador e. Cardenio, som kom fejlfrit i mål i tiden 37,71 sekunder. Tredjepladsen blev Christian Jansen med Aagaardens Calina e. Careful/ Cajus (opdr. Stutteri Aagaarden v/Hanne Aagaard), som red i tiden 37,83 og derfor blot var en my langsommere end Kasper. 

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen med Aagaardens Calina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Fjerdepladsen gik til Rikke Andersen med Chaccossini e. Chacco-Blue/ Cassini II, mens Martin Neergaard med Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor/ Cassini I tog femtepladsen. 

Alle rytterne fik god opbakning fra publikum, som leverede sig ind i dagens afgørelse i stævnets højeste klasse. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen