Thomas Bach Jensen
Torsdag i sidste uge bragte vi en nyhed om, at Agnete Kirk Thinggaard måtte haste hjem fra sit tre måneder lange træningsophold i Florida og nu ventede i Danmark på, at hendes heste skulle blive fløjet over Atlanten. Samme torsdag sendte hendes træner i Florida, Lars Petersen og hans kone Melissa Taylor afsted med en hestetransport til Miami, hvor hestene overnattede.
Hingstene har tabt sig lidt
Hestene, der er de tre Grand Prix-heste Atterupgaards Orthilia, Blue Hors Veneziano og Blue Hors Zatchmo samt den 6-årige Vegas Volt, fløj allerede fredag morgen mod Europa, hvor de om eftermiddagen landede i Amsterdam. Her ventede Agnetes hestepasser Trine Ølgod og en anden chauffør på at tage imod hestene, der efter et dyrlægetjek og nogle times boksro startede køreturen hjem til Julianelyst.
– Køreturen op igennem Europa gik helt fint og uden problemer ved grænserne; generelt en nem tur uden for meget trafik, fortæller Agnete, der har indtryk af, at hestene var meget glade for at komme hjem, men også meget trætte efter den lange rejse.
– Hingstene har tabt sig lidt, men det skal vi hurtigt få styr på igen. Alle fire heste fik fire dage med trækture og masser af hvile, og så begyndte jeg at ride lige så stille på dem onsdag, fortæller hun.
Fra travlhed til finpudsning
Heldigvis er de alle friske og fulde af energi og virker som om, at alt er ved det normale. Det har været en stor lettelse for Agnete at få hestene hjem i god behold, så kan fortsætte det gode arbejde, som hun så godt fat i sammen med hestene i Florida. Det glæder hun sig meget til og vil nu bruge en uges tid på at ride dem let og få dem ordentligt i gang igen, og så genoptager hun sin træning med Lars via Skype.
– Situationen har jo ændret sig lidt i og med, at OL og alle andre stævner den næste tid er aflyst, så pludselig er vi gået fra at have lidt travlt med at få resultaterne i hus til at have god tid til at finpudse og få styr på de sidste detaljer, siger Agnete.
Hjemmeskole og optimisme
– Det er en underlig tid, vi alle befinder os i, og ingen ved, hvad den nærmeste fremtid bringer. Men jeg har valgt at se positivt på den ekstra tid, jeg har fået foræret. Jeg vil bruge den til at træne og blive så god, som jeg og hestene kan blive. Så er vi klar, når verden lukker op igen, fastslår Agnete optimistisk.
– Heldigvis kan vi stadig træne og ride, og hverdagen her hos mig er egentlig ikke ændret så meget bortset fra, at jeg imellem hestenes træning også hjemmeskoler mine tre børn, men det er hyggeligt, forsikrer hun.
– Solen skinner og livet er godt. Nu skal der styr på verdens sundhed, og så kan vi ride stævner igen, slutter Agnete med et positivt fremsyn.
