Skovly inviterer til stævne for specialracer

24-09-2019 15:44

Annika Knudsen Lorentsen

Sportsrideklubben Skovly ved Juelsminde afholder den 16. november et lidt anderledes stævne, nemlig et stævne for specialracer, som eksempelvis friesere, knabstruppere og pintoer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Maria Schacht

Stævneudvalget i Sportsrideklubben Skovly har besluttet sig for at stable et racestævne i dressur på benene, hvor det kun er stambogsførte heste i de lidt mindre udbredte racer der kan starte. 

– En af grundende til at vi prøver det på den måde er, at jeg selv som medlem af Knabstrupperforeningen har forsøgt at lave et stævne kun for "min" race, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Så nu prøver vi at lave det som et arrangement for flere racer, fortæller Mette Godsk Stelmach.

Stævnet bliver afholdt indendørs på en fin stor opvisningsbane på 20x60 m, og med opvarmning på en bane med målene 20x40 m. Rytterne har mulighed for at starte på forskellige niveauer, så der er mange der kan være med. 

Stævnet er åben for registrerede heste af følgende racer:

  • Knabstrupper
  • Frieser
  • Fjordhest
  • Frederiksborger
  • Oldenborg
  • Palomino
  • Pinto
  • Haflinger
  • Tinker

– Vi håber, at stævnet får en stor tilslutning og at vi på den måde kan udbrede konceptet med at lave racestævner, fortæller Mette og fortsætter:

– Det bliver afviklet som et helt almindelig D-stævne med procentklasser. Klasserne bliver blandet mellem racer, men inddelt efter niveau. Bliver der stor opbakning omkring arrangementet har vi planer om at afholde det igen næste år, hvor der måske også vil blive inviteret endnu flere racer med.

Du kan tilmelde dig her.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner