Thomas Bach Jensen
Den naturlige adfærd hos heste er at søge efter føde i op til 16 timer i døgnet. De vilde heste gik typisk på græsarealer, hvor det var et bredt sortiment af forskellige græsarter og urter. De bevægede sig over store afstande i søgen efter føde og vand. Hestene blev ofte tynde om vinteren og skulle derfor tage på om sommeren. Den aktive græsningsadfærd og datidens kvalitet af græs og urter sikrede, at hestene ikke blev overvægtige. Sammensætningen af græsser, urter og jordbundsforhold sikrede hestene de nødvendige næringsstoffer.
Græsmarken
Græs er ikke bare græs – der findes mange forskellige græssorter og -arter og der er stor forskel på indholdet af næringsstoffer i de forskellige planter. Det kan være en fordel at sætte sig ind i, hvad der findes ude på ens mark. Måske består den af græssorter, som ikke er velegnede til netop dit hestehold? Måske det er en gammel mark, hvor ukrudtet har taget styringen og derfor trænger til eftersåning eller omlægning? Tjek altid marken for giftige planter som f.eks. Eng-brandbæger, Bidende ranunkel (smørblomst) m.fl., da det kan give lever- og nyreproblemer, forfangenhed og fordøjelsesproblemer.
Græs består af:
• Plantefibre (cellulose, hemicellulose og lignin)
• Kulhydrater (fruktaner samt sukkerstoffer f.eks. sukrose)
• Protein
• Vitaminer og mineraler
