Lars Mars
Vores hjerne vil automatisk fokusere på følelserne samt uvishederne, som f.eks.:
Der er mange følelser involveret i ridesporten, bl.a. fordi, at der jo er en dimension ekstra i forhold til andre sportsgrene, nemlig et levende dyr, ponyen/hesten.
Vi kan meget let komme i en ”det er synd for mig” tilstand – og yes, det er øv – men der er desværre en risiko for skader, når man dyrker sport.
Derfor er det vigtigt at man kan tænke rationelt hvis situationen opstår - så man kan udnytte tiden optimalt i perioden, i stedet for at blive handlingslammet og kun fokusere på det som man ikke lige kan.
Gennem mange år har jeg hjulpet mange sportsfolk både i, og efter deres skadesperiode, med fysisktræning og mentalt – både mht. at skabe et overblik over mulighederne, for at kunne bruge tiden optimalt. - samt med at holde fokus på det som man kan, i stedet for det som man ikke kan.
Det kan ofte være svært at overskue situationen og mulighederne i starten af, eller i et længere skadesforløb, hvis både frustrationer, følelser og uvisheden kæmper om kap.
Egen erfaring
Jeg kender selv til udfordringerne med skader, jeg har på et tidspunkt være ude af sport i et år, efter en stor skulderoperation samt genoptræning – samt været ude i først ti måneder og derefter seks måneder efter en stor og to mindre knæoperationer i samme knæ.
Så når jeg hjælper sportsudøvere kender jeg både til frustrationerne, men har også et stort kendskab til alle mulighederne der kan hjælpe til at komme godt og styrket tilbage.
Behandler
Jeg kender desværre til rigtig, rigtig mange eksempler fra ”knap så gode” behandlere, både fra egne erfaringer, samt når jeg har hjulpet udøvere i deres skadesforløb. Det kan være svært at gennemskue om en behandler er god, eller om de bare gerne vil have dine penge.
Stil krav til din behandler hvis uheldet er ude – få lavet en klar plan for et behandlings-/genoptræningsforløbet, samt hvad du, eller ponyen/hesten, må og ikke må - så du har en tidshorisont at forholde dig til, og ikke bare spilder tiden med endnu et besøg hos din behandler.
Mentalt
Uvisheden og følelser er noget af det værste for os, og det kan være svært at håndtere hvis vaner og planer pludselig bliver ændret.
Tænk på, at hvis der bliver spurgt til din, eller ponyen/hestens, tilstand, er det fordi, at der er interesse for, hvordan det går dig eller din pony/hest og ikke for at gøre dig irriteret eller ked af det.
Det er vigtigt at få skabt et overblik og fokus på hvordan man kommer tilbage – i stedet for kun at tænke på ”alt det” man ikke lige kan i en periode.
Sæt ord på dine tanker
Det er en rigtig god hjælp at kunne sætte ord på sine tanker – på den måde nedsætter man risikoen for ”tankemylder” og ”sorte skyer” i hjernen. Det skaber ”luft og plads” i hjernen når vi taler om det som fylder, og det bliver meget lettere at håndtere både tanker og muligheder.
Ved at fortæller om din situation, kan det på et tidspunkt føles helt rart, at få dine tanker ud af hovedet.
Udnyt tiden optimalt
Mit råd er at skabe et overblik, være rationel og bruge tiden fornuftigt som ved f.eks.:
At skabe fokus på det du kan gøre noget ved – i stedet for at fokuserer på det, du ikke kan i en periode.
Vær rationel, og drop følelserne – det er synd for dig og pony/hesten, hvis I ikke kan gøre det samme i en periode. Men sorry, det er spild af tid. Brug i stedet tiden optimalt på, at komme styrket tilbage, i stedet for at spilde tiden med følelser.
Skab accept på situationen – på den måde skabes der ro i hjernen, som skaber overskud og overblik til at se mulighederne, og dermed få det bedste udbytte i perioden.
Låne pony/hest – hvis ponyen/hesten er langtidsskadet
Jeg har hjulpet mange med at se idéen og mulighederne for at låne en pony/heste, og med stor succes for de fleste. Mange tænker i første omgang at det ikke er muligt, og hvorfor skulle andre låne deres pony/hest ud til en, eller en vildt fremmed – det kan der altså være mange grunde til, derfor vil det være en stor mulighed at undersøge muligheden hos træner, i omgangskredsen og på nettet – mulighederne er der, så træk i arbejdstøjet og gør en indsats.
Planlægning
Få hurtigst muligt diagnosticeret problemet/skaden og afklaret tidshorisonten, samt hvilket behandlings-/genoptræningsforløb den kræver. Ud fra dette kan man lave en god planlægning med mål, delmål og muligheder for perioden. Det skaber motivation at have noget at arbejde sig frem mod.
Mentaltræner
Ved et længere skadeforløb kan der være store fordele ved at få hjælp fra en mentaltræner, der bl.a. kan hjælpe med at holde følelser og fakta adskilt, at kunne tænke rationelt, samt til at skabe ”ro på” i hjernen.
Forældres rolle
Det vil hjælpe meget, hvis forældrene ikke går med på vognen ”det er synd for dig”, det skal rytteren nok selv klare. Forældrene skal hellere forsøge at aktivere og motivere rytteren/barnet til at lave genoptræning og tillægstræning, og hjælpe med at få lavet en planlægning for perioden hvor rytteren eller pony/hesten er skadet.
Forældrene kan med stor fordel søge hjælp hos en mentaltræner, så der ikke kommer for mange følelser i forløbet mellem forældre og barnet.
Tag ud og se træninger og stævner
Undgå at lukke dig inde i et skadesforløb. Tag ud og se så mange stævner og andres træninger som muligt. Du kan evt. tage din træner med nogle gange. Det giver læring at se på andre ride, det påvirker både vores hjerne og vores nervebanesystem, og derved kan du faktisk holde noget af din ridning ved lige uden at ride i en periode.
Husk på helheden - det hele har en påvirkning på resultatet
Din indstilling og din interesse for at få et optimalt udbytte af det som du gør – har en stor betydning for at komme bedst muligt gennem et skadesforløb, uanset om det er rytteren eller ponyen/hesten der er skadet.
RIGTIG GOD BEDRING, OG MED AT KOMME GODT GENNEM ET SKADESFORLØB, HVIS DU STÅR I SÅDAN EN SITUATION.
Du kan læse mere om hjælpende og optimerende muligheder på min hjemmeside WWW.RYTTEROPTIMERING.DK samt på min blog på Ridehesten.com
Med sportslig hilsen
Lars mars
Mental- og fysisk træner samt optimering