Sire of the World - Levisto

20-09-2008 18:11

Britt Carlsen

Det blev en helt forrygende og særdeles underholdende omspringning i klassen Sire of the World, der først blev afgjort da Judy-Ann Melchior red på banen som sidste rytter

Andreas Schou havde kvalificeret den 9-årige avlshingst Chicago ind i omspringningen i den præstigefyldte hingsteklasse Sire of the World ved VM på Zangersheide. I en klasse med 56 velspringende avlshingst lykkedes det kun for syv ekvipager at ride hovedspringningen fejlfrit. - Det er den største hingsteklasse jeg har set i de fire år jeg har redet her, fortalte Andreas, og det er en stor Grand Prix-bane vi har redet i dag. Den første ryttere fik fejl i omspringningen, så red Alois Pollmann-Schweckhorst på banen med Clinton H e. Carolus, han vendte, som den første indenom til en stor oxer, til publikums jubel, og gik i spidsen af klassen med 42,0 sekunder. Andreas Schou ved, at Chicago er hurtig og både har forsigtigheden, ridligheden og ikke mindst kapaciteten, til at førsøge at presse Alois. Så derfor planlagde han at ride samme, risikable vej, som Alois. Desværre kom han lidt dybt på den første forhindring, og det kostede nedslag. - Der var igen grund til at satse yderligere ved at ride indenom, fortæller Andreas efter klassen, istedet for valgte han at ride en hurtig omspringning, uden at risikre endnu et nedslag. - Det er kun hestens 3. Grand Prix og først anden gang den er i omspringning på dette niveau, så det skal den også lære, forklarede Andreas, der var meget tilfreds med hingsten. - Han springer så overlegent og så giver han en fantastisk fornemmelse inde på banen, det er en hest med kapacitet til det hele, fastslog han. Det sammen så kåringskommissionen på Zangersheide, der også er en selvstændig stambog, for de kårede Chicago. Planen for den hvide hingst er et stævne i Morsele, for at starte indendørssæsonen, og derefter JBK-stævnet i Odense, hvor hingsten skal gå den 3-stjernede tour. - Så håber jeg på, at jeg kan få nogle World Cup kvalifikationer i vintersæsonen, slutter Andreas. Alois Pollmann-Schweckhorst red på banen med sin anden hingst i omspringningen Chacco-Blue e. Chambertin, og minsanten om ikke han kappede yderligere 0,8 sekund af sin føretid, men så red Judy-Ann Mechior på banen, Judy-Ann er datter af Zangersheides grundlægger Leon Melchior, og hendes partner i omspringningen var den velspringende hingst Levisto Z e. Leandro - den skimlede charmetrold er kåret i Dansk Varmblod. Han og Judy-Ann leverede en rudnde i perfekt samspil, lynhurtigt og med små vendinger og de standsede tidtagningsanlægget på fabelagtige 39,64. FEI Zangersheide Sires of the World 1 LEVISTO Z - holst Stallion\Grey\1997\Leandro x Carolus I\ Judy-Ann MELCHIOR (BEL) 0.00 0.00 39.64 2 68 CHACCO-BLUE - meckl Stallion\Bay\1998\Chambertin x Contender\ Alois POLLMANN-SCHWECKHORST (GER) 0.00 0.00 41.20 3 4 CLINTON H - holst Stallion\Grey\1994\Carolus x Calypso II\ Alois POLLMANN-SCHWECKHORST (GER) 0.00 0.00 42.00 4 63 WANDOR VAN DE MISPELÆRE - bwp Stallion\Chestnut\1999\Landor S x For Pleasure\ Grant WILSON (NZL) 0.00 0.00 43.20 5 57 VAINQUEUR R - bwp Stallion\Bay\1998\Darco x Cassini\ Sven VAN DIJCK (BEL) 0.00 0.00 46.18 6 54 CHICAGO - holst Stallion\Grey\1999\Cassini II x Cor de la Bryère\ Andreas SCHOU (DEN) 0.00 4.00 45.16 7 17 PINO - kwpn Stallion\Bay\1997\Heartbreaker x Burggraaf\ Mareille SCHRöDER (NED) 0.00 16.00 46.02

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner