Cecilia Lindahl
Det er sidste stævnedag for de mange startende ponyekvipager ved Gråsten Rideklub anno 2004.
Kat.II ponyerne red PRM, hvor Mathilde Fovshold og Quoster de L´Aube sejrede efter flotte takter på dressurbanen, der af dommerne blev belønnet med 70,407%. Johanne Kofod Jensen og Aurora A blev nummer 2 med 70,366, mens tredjepladsen gik til Laura Gotteberg Jakobsen og Prince med 68,130 %.
Eftermiddagens PRM for kat. I ponyerne blev vundet af Lea Andreassen Torabi og Andor BKO blandt 26 startende ekvipager. Ekvipagen opnåede hele 72,114 %, og dermed en stensikker sejr i bagagen. Stine Twisttmann og Miss Marple kom ind på andenpladsen med 70,447% og tredjepladsen gik til Benedikte Rantzau Ulrich med AJ Don´t You Forget About Me, der af dommerne fik 70,325 %.
Dagens absolut sidste klasse var endnu en PRM, hvor kat. I ponyen Struntze´s Masterpiece og Ellen Bruun snuppede sejren med hele 70,203%. Emilie Balling Nissen og Divino Van Stal Romano tog andenpladsen med 69,634%, mens Tascha Engelbrecht og Santhos Kærlund løb af med tredjepladsen med 68,659 %
Se alle resultaterne HER