Sidste dag i hestenes tegn under Danish Christmas Show Warm Up

25-11-2011 09:55

Lærke Eifler

Hestene havde i går deres sidste dag under warm up stævnet, før ponyerne nu tager over de næste dage

Der var fin springning og god stemning hele dagen i den opvarmede hal på Vilhemsborg ved Århus, da hele 365 startende ekvipager kæmpede om placeringerne i de fem klasser. Dagens vindere blev følgende ryttere og heste: I dagens første klasse LB1* sejrede Søs Karina Collin Schmidt på Sartre e. Mosegårdens Dilight/Leuthen I (opdr. Hardy Brunsgaard), med nul fejl i omspringningen i tiden 24,21 sekunder. Camilla Kjølhede Christiansen på Queen Star e. Quinar/Cassini I klarede sig i LB2** gennem omspringningen med nul fejl i tiden 26,78 sekunder, hvilket indkasserede dem førstepladsen i klassen. LA1* blev vunder af Sarah Wheler på Quatro e. Quite Easy/Ladoga (opdr. Stutteri Thy) efter en fejlfri omspringning i den beskedne tid på 18,56 sekunder. Sofie Jessen og Wincett III e. Calido I/Wahnfried (opdr. Carl-Erik Jensen) blev vinder af LA2** med nul fejl i tiden 50,78 sekunder. Dagens sidste klasse, MB2**, blev vundet af Sabine Korfitz Christensen på Al Bundy e. Alcatraz/Montanus efter en fejlfri omspringning i tiden 31,66 sekunder. Fra i dag står stævnet så i ponyernes tegn. Se flere resultater og følg stævnet via linket til højre.

Husk vi er alle dage til december månedes stævner på Vilhemsborg. Se billeder her på ridehesten.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner