Sidder du skævt?

27-03-2019 07:11

Rigtig mange ryttere på alle niveauer sidder skævt i større eller mindre grad og en del er slet ikke opmærksomme på problemet, hvilket er uøkonomisk i forhold til kroppen og besværliggør træningen af hesten

Copyright Ridehesten.com
På billedet ser man at sadlen er trukket/gledet til venstre og den trekant der dannes fra metalmærkerne og op til lansemærket er ikke ligebenet her. stigbøjlelængden vil være asymmetrisk (længere i venstre og kortere i højre) og sadlen kommer tættere på torntappene i højre side. Denne ekvipage vil sandsynligvis have besvær med at lave en 10 meter volter til højre, fordi hesten vil falde ud til venstre skulder, da rytterens vægtplacering er dominerende til venstre.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ryttere, der sidder skævt indvirker asymmetrisk under ridning og påvirker hesten forskelligt på højre og venstre side af hvirvelsøjlen. Dette kan skabe forvirring hos hesten og give mindre flow, når der skiftes volte. Især ved udførelse af 8-taller og slangegange synliggøres asymmetriske udfordringer. Selve belastningen på bevægeapparatet både hos hest og rytter bliver også asymmetrisk, hvilket ikke fremmer holdbarheden.

Sørg for at stigbøjlerne under ridning konsekvent er lige lange. Tenderer man til at sidde med mest vægt ned i den ene stigbøjle, kan der ske det med tiden, at læderet på stigremmen giver sig og remmen vil automatisk blive trukket længere. Derfor opfordrer jeg til at kontrollere længden på stigremmen en gang i mellem, bytte dem rundt eller købe stigremme med nylon indeni, så giver de sig ikke nær så meget, fortæller Equifysio Rikke Riis.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Er sadlen lige på hesten?
Har hesten smerter i det ene bagben eller den ene side af ryggen kan hesten også forsøge at få rytteren skubbet over til den ene side, for simpelthen at aflaste det smertefulde område. Omvendt kan rytteren også trække sadlen ud til den ene side eller sidde skævt, for at aflaste et smertefuldt område. Hvis der er asymmetrisk muskulært eller ledmæssigt hos hesten, kan dette absolut også have indflydelse på at sadlen glider. Er årsagen til skævheden problemer i bevægeapparatet hos enten rytter eller hest – henvises til at få en fysioterapeutisk/kiropraktisk undersøgelse samt behandling og ikke mindst efterfølgende træning.

Få flere gode råd fra Equifysio Rikke Riis i decembernummeret af magasinet Ridehesten fra 2015.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner