Seks hingste til 35-dages test

07-01-2014 12:00

Britt Carlsen

Avl

Dansk Varmblod har i dag indsynet seks hingste til 35-dages test i Tørring hos berider Torben Frandsen

Copyright Ridehesten.com

Seks hingste, der her i foråret bliver 4 år, blev i dag indsynet til 35-dages test på Tørring Ridecenter, hvor træningsleder Torben Frandsen har ansvaret for hingstenes afprøvning og træning frem mod den afsluttende eksamen den 10. februar kl. 10.

Dansk Varmblods afprøvninger er de senere år ændret væsentligt og et af de nye tiltag i disse ændringer er en sen materialprøve, en opsamlende afprøvning for unghingstene, inden hingstekåringen i marts. Hingste, der opnår over 800 points ved afprøvningen kan kåres i Herning til marts, og derfor er denne opsamlende prøve en sidste chance for de unghingste, som af den ene eller anden grund ikke kunne indsynes til den sædvanlige prøve i efteråret.

I dag blev der indsynet fire hingste i dressurdisciplinen og to i springdisciplinen - dog skal den dressurbetonede fløjhingst fra kåringen i marts sidste år - Blue Hors Zee Me Blue e. Blue Hors Zack også afprøves i springdisciplinen.
Foruden fløjhingsten blev der også gensyn med præmiehingstene Bøgegårdens Chacco-Lido e. Chacco-Blue fra Bøgegården, Quin e. Verdi fra Stald Cajus samt Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit fra Atterupgaard. Desuden blev hingstene Fennovanck PP e. Uphill fra Helgstrand og Fredensdals Fountain e. Fürstenball fra Søgaard og Wold indsynet.

Kataloget fra indsyningen kan ses her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner