Sejr til Isabell Werth i Lingen

22-05-2011 08:19

Signe Wiese

Det blev den tyske dressur-dronning Isabell Werth der sejrede i lørdagens Grand Prix ved CDI4* i Lingen
Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth (Foto: Ridehesten.com)

Med 78,231% blev det til en komfortabel sejr til Isabell Werth og den 10 årige El Santo NRW e. Ehrentusch/Rhythmys, i lørdagens kvalifikationsklasse til Grand Prix Special, der rides i dag, søndag. Svenske Patrick Kittel og Solos Carex-sønnen Watermill Scandic blev nr. 2 i klassen med 76,511%. Den smukt ridende Helen Langehanenberg red sig med 76,362% ind på 3. pladsen, kun få point efter Patrick Kittel. De danske ryttere, der var til start i klassen endte alle uden for placering. Anne van Olst og Exquis Taikoen blev 1. uplaceret med 69,872%, Lisbeth Seierskilde og Jonstrupgaardens Raneur blev nr. 12 med 68,404% og Anders Dahl og Bukowski blev nr. 17 med 66,979%. Både Lisbeth Seierskilde og Anna van Olst har med lørdagens ridt kvalificeret sig til Grand Prix Special, der er programsat til at starte kl. 9.30. Start- og resultatlister + Live Streaming via links til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner