Thomas Bach Jensen
Anne er dermed sikret en plads i næste års bruttotrup til UVM med sejren i dette års 4-årschampiont med den meget ridelige vallak Kipling e. Hofrat/Hohenstein (opdr. Og ejet af Peter Christensen, Nakskov). Kipling opnåede samlet hele 9,26 point fordelt på 9,5 i trav, 7,7 i skridt, 9,7 i galop, 9,6 i ridelighed og 9,8 i kapacitet. Ekvipagen modtog også årets pris som "Mest Talentfulde Ekvipage" - en pris Anne Troensegård også modtog sidste år for UVM-finaledeltageren Litvinenko Sjæltofte. Som nr. 2 og dermed også en sikker plads i bruttotruppen kom Hot Spot HTPR 1325 efter Okavango/Honeywell/Induc, avlet af Søren Nissen i Skals og redet af Ida Hoffman-Bang med 8,74.
Med netop Litvinenko Sjæltofte e. Imperio/Pidroneur (opdr.Sjæltofte Stutteri, Errindlev) tog Anne Troensegård også sejren i 5-års championatet, og er dermed mulig deltager ved næste års VM for 6-års. Litvinenko valgte at se spøgelser i det ene hjørne, hvilket især gik ud over den sidste del af programmet, men dens åbenlyse kvaliteter var dog alligevel nok til at trække sejren i land med samlet 8,86. Herefter stod der Hestebjerggaard på resten af championaterne. Silke Fersner og Hemmingway von Hestebjerggaard e.Hibiskus E.H. og Hestebjerggaards Hedidze/Monteverdi E.H sikrede sig med 2. Pladsen og 8.76 den anden plads i bruttotruppen
6-års Championatet blev en ren Hestebjerggard-affære. Den blev vundet af Helouis von Hestebjerggaard e. Gribaldi/Michelangelo fremvist af Natalie Wulff Brix. Den ridelige og velgående hoppe tog en komfortabel sejr med samlet 8,6 point med over 0,7 point ned til nummer to i klassen Henna von Hestebjerggaard (e. Kafelnikov/Ibikus) fra samme avler og med samme rytter.
Alle rideresultater kan ses på DRF-Live.dk, på www.trakehner.dk og på Trakehner Danmark på Facebook.
/Pressemeddelelse