Sans-Souci solgt til USA

15-06-2023 14:23

Annika Knudsen Lorentsen

Den 9-årige Dansk Varmblodshest Møllegårdens Sans-Souci, som er uddannet af Birgitte Byrialsen, er blevet solgt til en talentfuld amerikansk juniorrytter

Copyright Ridehesten.com
Møllegårdens Sans-Souci. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dansk Varmblodshoppen Møllegårdens Sans-Souci e. Sir Donnerhall I/Sam-Sam (opdr. Lone Christiansen) er igennem flere år blevet uddannet af Birgitte Byrialsen, men for et par måneder siden blev hoppen solgt til USA. 

I et opslag på sin Facebook offentliggør Birgitte Byrialsen, at det er den 15-årige juniorrytter Virginia Woodcock fra Atlanta i USA, der har købt hoppen. 

Copyright Ridehesten.com
Birgitte Byrialsen med Møllegårdens Sans-Souci. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

– Når jeg sælger en hest, jeg har uddannet over flere år, sælger jeg også en bid af mig selv. Så det er godt at vide, at mit arbejde bærer frugt. For nogle måneder siden solgte jeg Møllegårdens Sans-Souci til den 15-årige juniorrytter Virginia Woodcock fra Atlanta, USA, og nu er hun hoppet direkte ind som nr. 6 på USEF's rangliste over juniorer. 

Birgitte har uddannet Møllegårdens Sans-Souci til MB-niveau, og sammen har de flere gange redet til mere end 70 procent på dette niveau. Hoppen er desuden kåret i RDH, og var som 2-års udtaget til Dansk Varmblods Eliteskue. 

I et opslag på Instagram kan I se Virginia og Sans-Souci i aktion sammen. Se det nedenfor.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner