Sandgaard igen bedst på springbanen

07-08-2009 20:13

Britt Carlsen

På springstadion i Verden har springrytterne været i aktion stort set hele dagen. Her til aften red otte danskere en kvalifikationsklasse og Thomas Sandgaard sluttede med bedste danske resultat

En 1,40 m klasse, der kvalificere til lørdag aftens finale for de 30 bedste fra dagens kvalifikation havde otte danske deltagere i et felt på ialt 68 ryttere hovedsageligt fra værtsnationen Tyskland. Thomas Sandgaard og Quality var fejlfrie på forhindringerne, og de kom i mål i en tid, der rakte til en 10. plads. Thomas red frisk til på banen, og Quality kvitterede ved at springe forsigtigt og med godt overblik på banen, der kostede flere stop og enkelte afsidninger. Christian Schou red en fin runde på Schou & Skouboes avlshingst Champion for Pleasure, der ser ud til at befinde sig godt under Christian. I hvertfald blev det til en fejlfri runde og en tid der rakte til en placering som nr. 17 i klassen. Linnea Ericsson fik et enkelt nedslag på Pero Z Hillock, men i en hurtig tid, så parret kom ind på 22. pladsen. Tina Lund måtte også indkassere et nedslag på Zamiro og de sluttede på plads 26. Jennifer Fogh Pedersen og Nocage de la Pesrelle fik ligeledes 4 fejl på 28. pladsen, og Emilie Martinsen klarede lige netop kvalifikationskravet, idet hun og Gucci sluttede på plads nr. 30 ligeledes med fire fejl. Andreas Schou/Chicago og Søren Pedersen/Qatar D'Hof-Ten-Bos fik henholdsvis 5 og 8 fejl. Klassen blev redet af den flyvende hollænder Angelique Hoorn/Tygo. Hun red på banen som klassens sidste rytter, og sejrede med mere et sekund til Holger Wenz på andenpladsen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner