Tilbage i 2015 gik en gruppe gravrøvere på rov. Det gjorde de i en hule i det vestlige Mongoliet, og ud kom de med alverdens artefakter. Uheldigvis for dem, men heldigt for videnskaben, blev de pågrebet, og til politiet overdrog de derfor deres plyndringsgods.

Blandt deres bytte befandt sig en sadel, som skulle vise sig at ændre dele af fortællingen om forholdet mellem mennesker og heste verden over. Det skriver University of Colorado i Boulder i en pressemeddelelse.

I et nyt studie, der i december blev udgivet i tidsskriftet Antiquity, har forskerne kulstof-dateret sadlen af birketræ til omkring det 4. århundrede, hvilket gør sadlen til en af de tidligste nogensinde fundet.

Det har ikke været muligt helt at afgøre, hvor sadlens materiale stammede fra. Men birketræ gror i det område af Mongoliet, hvor hulen er, og derfor vurderer forskerne, at mongolerne selv har lavet sadlen i stedet for at have byttet sig til den.

Sadlen afslører, at fortidens mongoler spillede en afgørende rolle i udbredelsen af hesteridningsteknologi og -kultur på verdensplan. De fremskridt affødte en ny og sommetider brutal æra af krigsførelse på hesteryg omkring tidspunktet for Romerrigets fald.

Forud for sadlens opfindelse brugte mennesker en form for proto-sadel bestående af puder, som gjorde turen på hesteryg mere tålelig. Men faste træsadler som den, gravrøverne fandt, parret med stigbøjler åbnede for en helt ny række ting, som mennesker kunne bruge heste til – herunder som effektivt transportmiddel og krigskammerater.

Studiet kommer på et tidspunkt, hvor Mongoliets heste-kultur er ved at forsvinde. Heste har ikke kun haft betydning for regionens historie, men også efterladt et aftryk på kunst og på verdens syn på nomadiske mongoler, men i dag bruger mange i stedet motorcykler til at komme tværs gennem Mongoliets steppelandskab.

– Mongoliet er en af de få nationer, der har bevaret en hestekultur siden oldtiden og helt frem til i dag. Men den videnskabelige forståelse af, hvor kulturen stammer fra, er stadig ufuldstændig, forklarer William Taylor, der er arkæolog ved University of Colorado og står bag studiet, i pressemeddelelsen.

/Videnskab.dk