(arkivfoto: Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen
Det er let at blive revet med, når dit barn er til stævne, rider undervisning eller til daglig træning – faktisk kan det være svært at lade være, især hvis du også selv rider og har kendskab til heste. Ofte kan det være vanskeligt at holde sin mening for sig selv, hvis det ikke går helt som forventet, eller hvis dommeren dømmer helt forkert i en stævnesituation.
Nyheden fortsætter efter annoncen
Men hvordan er du den bedste forælder til et barn, der dyrker ridning som sportsgren? Her følger et par råd fra sportspsykologisk konsulent Janne R. Mortensen til, hvordan man skal – og ikke skal – opføre sig som forælder.
- Husk din rolle. Vær det, du er: mor eller far. Din primære rolle er at vise interesse og støtte både i medgang og modgang.
- Bliv. Lad være med at gå midt i en præstation. Hvis du skal på toilettet, så hold dig. Hvis nogen ringer, så ring tilbage senere. Dit barn ved ikke, hvad der foregår, han eller hun ved bare, at du pludselig ikke er der mere, og så bliver to og to hurtigt lagt sammen til at, du sikkert er utilfreds med præstationen.
- Undgå at forudantage hvad dit barn har svært ved. "Jamen hun er jo sådan en, der godt kan blive meget nervøs". Undgå at have en holdning til, hvad dit barn har nemt og svært ved. Det er et unødvendigt samtaleemne, som i sidste ende kan få den konsekvens, at dit barn begynder at definere sig ud fra den måde, du omtaler ham/hende på.
- Lad dommeren være. Dommere er bare uretfærdige mennesker – punktum. Sport er uretfærdigt, og vi kan ikke gøre noget ved det, ud over at stoppe med at dyrke sport. Så lad nu den dommer være og ret opmærksomheden på noget, vi rent faktisk kan gøre noget ved.
- Hold dine egne ambitioner udenfor. Støt dit barn i sporten, men undgå at lægge unødigt pres på. Glem dine egne ambitioner, det er dit barns projekt.
Læs resten af de i alt 14 gode råd i juli-nummeret af Ridehesten, eller læs mere om at være sportsforælder på Danmarks første mødested for sportsforældre.
Læs også: Sæd fra avlslegender solgt på auktion