Sådan laver du en god tilbagetrædning

03-12-2019 07:17

For at udføre en tilbagetrædning er det en forudsætning, at hesten er helt ligeudrettet, står parvis lige på alle fire ben, men hvordan giver du hjælpen korrekt?

Copyright Ridehesten.com
Foto Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

En tilbagetrædning fremmer og kontrollerer hestens eftergivenhed. Da den kræver nogen ekstra bøjning af bagbenenes led, har den også det formål at forbedre hestens samlingsgrad. En tilbagetrædning regnes også for en lydighedsprøve og forlanges derfor i de fleste dressurprogrammer.

I en tilbagetrædning skal hesten træde regelmæssigt og lige bagud, uden at ile og med diagonal benflytning. Det vil sige, at fx venstre bag- og højre forben løftes og sættes til jorden samtidigt. En tilbagetrædning, er altså en totaktet bevægelse.

Den skal udføres villigt og med lige lange skridt, og hovene skal løftes tydeligt fra jorden. I de lette klasser forlanges en tilbagetrædning uden helt præcis angivning af hvor mange skridt hesten skal gå bagud. Ofte vil man forlange en hestelængde som svarer til 3-4 skridt. Først på et senere stadie bliver der forlangt et helt præcist antal.

Sådan giver du den korrekte hjælp

Nyheden fortsætter efter annoncen

For at udføre en tilbagetrædning er det en forudsætning, at hesten er helt ligeudrettet, står parvis lige på alle fire ben, og at den er sikkert til biddet. Rytteren skal give følgende hjælpere: Rytterens vægt skal være ligeligt fordelt på begge sædeben og med begge schenkler ved hesten, gives hjælperne som om, der skulle rides fremad.

I det øjeblik hesten lægger an til at ville gå fremad, skal begge tøjler virke let anholdende. Derved bliver den fremaddrivende impuls omdirigeret, så den virker bagudgående hos den rutinerede hest, skal tøjlerne kun stå imod, hvilket er nok til at få hesten til at træde tilbage.

Rytterens schenkler skal ligge forholdende ind til hesten og skal forhindre, at hesten træder skævt tilbage. I det øjeblik hesten reagerer med at gå baglæns skal rytteren øjeblikkeligt lette trykket i sin hånd, uden at forbindelsen til hestens mund går tabt. Rytteren må under ingen omstændigheder trækker i tøjlerne. Hos heste, som har svært ved at træde bagud, kan det være en fordel, at rytteren letter sit sæde en anelse. Men det må ikke føre til, at overkroppen lænes fremad, da rytteren igen skal være klar til at ride hesten fremad eller til at bremse den, hvis der er tendens til, at den vil ile bagud. For at kunne det, er det nødvendigt, at rytteren sidder opret og med en antrukken lænd, har schenklerne inde ved hesten og kan give efter på tøjlerne.

Få flere gode råd til din træning i bøgerne Hest og Rytter, bind 1 og 2. Køb bøgerne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner