Cecilia Lindahl
I forbindelse med udførelsen af paraden vil man ikke have, at hesten lærer at gå imod tøjlen, og gør sig selv lav foran eller lavere end den var før paraden. Tværtimod vil man have, at hesten gør sig kortere, og kommer op i nakken fordi den stiller sig mere ind under sig. Parade er ikke en decideret samlende øvelse, men det er en øvelse, hvori man skal kunne vise, at man kan holde den samling man har – og ikke mister den eller får modstand.
Det er en øvelse som egentlig er en kontrol af et meget fint samspil mellem de ulige hjælpere – fremaddrift og modholdenhed. Det er, som med overgangene, at man skal kunne ride hesten ned i den nye gangarts tempo, og så give efter umiddelbart før overgangen. Den fejl som man oftest ser ved udførelsen af parade, er, at hesten kommer ind i paraden i en pæn samling, for umiddelbart derefter at sætte bagbenene bagud – efter den har stået stille. Det er dårlig opdragelse! Det er bedre at ride hesten ind i paraden i en lidt længere form, og lade hesten træde et skridt frem. Er det modsatte tilfældet viser det, at rytteren har holdt for hårdt i tøjlen med for stive hænder. Og i en bedømmelse af ridtet er det en større fejl, hvis hesten træder bagud, end hvis den træder et til halvandet skridt fremad. En lille smule fremadsøgning bør ikke straffes så hårdt, for det er bedre uddannelse end hvis hesten træder tilbage i paraden. Træder hesten tilbage er den ikke foran rytterens hjælpere, og det skal den være, det er det vi søger i hele vores opdragelse af hesten.
En anden typisk fejl er også, at hesten går ind i paraden og ikke forbliver i holdning, med et let sug på begge tøjler. Hesten ”dropper” biddet og står bagved biddet. Det betyder, at den ikke længere er fremadtænkende. Det vigtigste er, at hesten er fremme til biddet – opmærksom på rytterens signaler, så den er klar til at gå frem og ud af paraden igen, så snart rytteren giver signalet til det.
Indøvning af parade
Hesten skal lære at tage imod en halv parade, det sker bedst på cirkelvolten. Indøvning af parade sker også på et bøjet spor, for det nytter ikke at indøve parade på en lige linje, hvor rytteren blot trækker i tøjlen for at standse hesten. Enhver som har redet vil kende den fornemmelsen; hesten gør sig længere foran, fordi den ikke vil tage vægt på bagparten, den går imod rytterens hånd og hjælpere. Det må ikke ske, for så er man på vej til at gøre hesten dårligere i stedet for bedre. Man skal dog være opmærksom på, at hesten skal rettes op, inden man går ind i paraden. Rytteren skal støtte op på den udvendige tøjle, så hesten har en chance for at stå lige i paraden. Man må ikke lære hesten at stå bøjet i paraden, den skal fra starten lære at være lige meget fremme til begge tøjler. Det er ideelt, såfremt hesten er lige meget fremme til begge tøjler.
Når man indøver parade kan man med fordel holde en let stilning til indvendig side. For på den måde er det sværere for hesten at gå imod tøjlen i afkortningen. Her er det en god hjælp at indøve paraden fra en schenkelvigning. Schenkelvigningen udføres på diagonalen. Når man rammer hovslaget ved barrieren, rider man hesten ind i paraden. Rider man f.eks. schenkelvigning fra venstre schenkel, støtter man hesten op på den udvendige tøjle (højre). Så får man automatisk det indvendige bagben frem under hesten, og er det ikke på plads i paraden, e det let at korrigere hesten.
Det er vanskeligere at ride ind i en parade på et lige spor. Hesten skal have lært at svare for en halv parade først. Går hesten imod tøjlen i halvparaden umiddelbart inden paraden må den (halvparaden) gentages inden paraden kan indøves.
Ret paraden
Hvis man føler, at hesten er så langt fremme i forståelsen af paraden, at den går ind i paraden, bliver stående i holdning, og forbliver let på hånden med eftergivenhed i nakken og et let sug på tøjlen, præcis som i den halve parade – så kan man begynde at rette hestens position.
Det at lære hesten at stå i paraden med forben og bagben samlet er en spændende indlæringsproces, spændende fordi den er medvirkende til at gøre hesten levende og opmærksom på schenklerne. Helst skal man jo kunne mærke, at hesten er ved at ”tabe” et ben, allerede mens den er på vej ind i paraden. Således, at man kan engagere hesten på vej ind i paraden, så man er fri for at skulle rette dens position, når den står i paraden. Hvis man skal rette på hesten i paraden, fordi den har tabt et bagben, så skal hesten have lært at gå frem for schenklen – være schenkelret – ellers nytter det ikke noget, at man begynder at sidde og sparke til den i paraden.
- Jeg vil foreslå, at man kun retter en eller maksimalt to gange på hesten. Herefter bør man, uanset resultatet, ride frem og gentage paraden et andet sted, fortæller Hasse Hoffmann, og fortsætter: Hesten bliver forvirret, hvis man forsøger at rette paraden flere gange. Retter man paraden, skal det ske omgående. Man må ikke først holde stille, og så opdage, at hesten ikke står korrekt – og derefter begynde at rette positionen. Rettelsen, hvis den skal laves, skal komme med det samme. Her er et spejl eller en engageret underviser en god hjælp, slutter Hasse Hoffmann.
Vil du lære flere gode tips og tricks fra Hasse Hoffmann? Så kan du købe bogen Dressur med hjerte og forstand HER
