Sådan går det ved VM i voltigering

28-08-2021 15:23

Christine Krogh Frausing
Skribent

Det danske voltigeringshold BIS1 var med til at sikre bronzemedaljen til nations cup. Hør lidt om hele oplevelsen 

Copyright Ridehesten.com
De danske voltigeringsudøvere med bronze. Foto: FEI/Lukasz Kowalski
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske voltigeringsudøvere sikrede sig igår en bronzemedalje ved Nations Cup i Budapest. Nu skal VM afgøres, og her har resultatet fra Nations Cup en betydning. Læs mere om det her. 

Holdet skal på igen imorgen ved 10-11 tiden, hvor VM skal afgøes. I dag er det de individuelle kvinder, Anna Damm og Sheena Bendixen der er i ringen for at danse for Danmark. 

– Det hele gik godt, hvilket var en kæmpe overraskelse. Vi har haft lidt udfordringer op til, så at vi fik en medalje var en drøm der gik i opfyldelse, fortæller Amanda Staalsø og Helena Sjøgren, der er på holdet fra BIS1.

Der har for holdet været et par udfordringer, da der desværre var en af udøverne der pådrog sig en korsbåndsskade, op til VM. Holdet har derfor måtte trække en udøver ind fra en anden klub. 

– Øvelserne er jo bygget op efter hvordan vi kan vise os selv som hold bedst, og derfor er det også utroligt svært for en ny at komme ind i et program, der allerede er lavet. Det hele gik dog vildt godt, så vi kunne ikke ønske mere, fortæller de to piger fra BIS1 holdet.

Vi skal faktisk bare lige hjem for at slappe lidt af, og så selvfølgelig vaske en masse tøj, så vi igen er klar til at tage afsted, fortæller Amanda Staalsø og Helena Sjøgren

Sådan foregår træningen op til et VM

Nyheden fortsætter efter annoncen

Planlægningen af træninger til VM, begynder allerede over et halvt år i forvejen. Tilbage i Januar måned, satte holdet sig ned, for at planlægge træninger. Der skal både planlægges fælles træninger på hverdage, i weekender, samt en træningsuge, hvor holdet har mulighed for at træne intenst. To gange om måneden træner holdet på hest, og resten af tiden træner de på træhest og i fitnesscentre. I løbet af en uge træner de cirka fem til seks gange, enten sammen eller hver for sig. Derudover har de været på en intens træningsuge, hvor der var to heste til rådighed. Her arbejdede de både med udførelsen på hest og træhest, det mentale mindset, samt styrketræning.

– Denne træningsuge var super fed, da det også giver noget sammenhold blandt os der skal afsted sammen. Generelt er voltigering bare en sport, hvor alle hjælper hinanden. Det kan både være med fodring af heste, håropsætning eller en hjælpende hånd under klargøring af hest. Det giver sådan en fed følelse at alle kan hjælpe hinanden.

Copyright Ridehesten.com
Voltigeringsudøverne vinder bronze. Foto: Privat

Om lidt skal de afsted igen

Voltigørerne og deres heste når ikke meget andet end hjem før de skal afsted igen. Om halvanden uge skal holdet nemlig til Aachen. Der er ingen træninger planlagt mellem de to stævner, da hestene skal hjem og slappe af, inden det igen går løs. 

– Vi skal faktisk bare lige hjem for at slappe lidt af, og så selvfølgelig vaske en masse tøj, så vi igen er klar til at tage afsted.

Derudover afvikles der DM i midten af september, hvor holdet også deltager. Der er altså rigeligt at se til for voltigørerne, der ellers har haft en meget lang periode uden stævner.

Følg med i resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner