Trine Askjær-Jørgensen
En gruppe af forskere bestående af amerikanske Hilary Clayton samt engelske Russell MacKechnie-Guire og Sarah Hobbs har i december 2023 fået udgivet en spændende forskningsartikel med titlen "Riders’ Effects on Horses – Biomechanical Principles with Examples from the Literature" (Rytteres effekt på heste – biomekaniske principper med eksempler fra litteraturen) i det videnskabelige tidsskrift Animals.
Ridesport involverer en række forskellige aktiviteter, der kræver en bred vifte af tekniske færdigheder, som alle er baseret på samarbejde mellem en rytter og en hest. Under træningen læres heste at respondere korrekt på rytterens signaler eller "hjælpere". Udover disse tillærte reaktioner er rytterens vægt forbundet med mekaniske effekter, der er baseret på fysiske principper, som styrer adfærden af og interaktionerne mellem kroppene i miljøet.
Hest og rytters bevægelser under ridning er styret af fysikkens love. Forskningsartiklen forklarer og udforsker de biomekaniske effekter mellem ryttere og heste, herunder effekten af tyngdekraften, inerti og drejning samt karakteristika ved rytterteknik, der fremmer synkron bevægelse med hesten. De forskellige kræfter, der er på spil, har forudsigelige effekter på hesten, men disse kan også påvirkes af rytterens symmetri, balance og kropsholdning.
I artiklen ser forskerne derfor nærmere på rytterens biomekaniske effekt på hesten ved at gennemgå effekten af rytterens vægt, rytterens interaktion med sadlen, rytterens bækkenrotationer, rytterens symmetri og balance, rytterens holdning og bevægelser, som ses på i både skridt, trav (letridning, nedsidning og let sæde) og galop, samt koblingen af hest og rytter.
Konklusionen lyder
Rytteres holdning, balance og symmetri afspejler deres evner til og erfaring med at følge hestens bevægelser i forskellige gangarter. En erfaren rytter kontrollerer sin vægtfordeling og kropsbevægelser under forudsigelige gangartsrelaterede hændelser og reagerer hurtigt ved uforudsigelige reaktioner fra hesten. For at opnå dette følger rytterens bækken bevægelserne fra hestens ryg og sadlen, mens mave- og rygmuskulaturen stabiliserer overkroppen fra bækkenet og op. Medfødte og tilegnede asymmetrier er almindelige hos både ryttere og heste og har en tendens til at følge med på tværs af gangarter. Der er dokumentation for, at det kan være muligt at identificere og afhjælpe rytterasymmetrier, når rytteren er af hesten – altså ved træning på jorden. Det ultimative mål er at øge harmonien mellem rytteren og hesten, hvilket er nøglen til et vellykket biomekanisk partnerskab mellem heste og ryttere.
Med hensyn til rytterens indflydelse på hesten under genoptræning er tilstedeværelsen af suspensionsfaser i trav og galop forbundet med større lodrette udsving af hestens krop. En passende siddestil bør vælges under hensyntagen til de her fremlagte beviser, som har vist, at ridning i let sæde i trav har en mere ensartet belastning på hestens ryg og undgår de høje spidsbelastninger forbundet med nedsidning.
Let sæde er mere skånsomt en letridning
Let sæde er en stående position, hvor rytterens vægt virker igennem stigbøjlerne fremfor sædet på sadlen.
Her absorberes hestens lodrette rygbevægelse gennem fleksionen af rytterens hofte-, knæ- og ankelled. Den stående position er mere krævende for rytteren i form af den muskelaktivitet, der skal til for at koordinere krop, arme og bens bevægelser, men studiet her viser, at når rytteren tager mere "arbejde" på sig, så mindskes det vægtmæssige og biomekaniske påvirkning af hesten.
Ryttere bruger ofte letridning som et lettere alternativ for hesten end nedsidning. Ridning i let sæde har dog fordele i form af symmetrisk trykfordeling på de to diagonaler og lavere lodrette kræfter sammenlignet med letridning. Ridning i let sæde bør derfor, ifølge forskerne, betragtes som en god mulighed ved genoptræning, tilridning af ungheste og under opvarmning.
Kilde: Animals 2023, 13(24), 3854
