Thomas Bach Jensen
I en pressemeddelelse i dag informerer det internationale rideforbund (FEI), at den Internationale Olympiske Komité (IOC) har offentliggjort, at programmet for OL 2028 i Los Angeles er blevet præsenteret under et møde i Beijing, og det indeholder fortsat ridesport.
– Vi glæder os over at have modtaget denne bekræftelse, fortæller FEI's præsident Ingmar De Vos i pressemeddelelsen og fortsætter: – Det er dog kun den første af en række nøglebeslutninger, og først efter OL 2024 i Paris vil det blive besluttet, hvilke ridesportsdiscipliner vi får at se i 2028.