Britt Carlsen
Indtil nu har forskningen fokuseret på de mere akutte skader i ridesporten, men ligesom i andre sportsgrene kan belastningsskader, gentagne ensformige bevægelser og livsstil være med til at forværre symptomerne og give kroniske skader. På en konference afholdt på Bishop Burton Equestrian Center i England, fortalte Vicky Lewis fra Hartpury universitet om sit seneste forskningsprojekt. Projektet havde til formål at undersøge, hvor mange ryttere i de forskellige discipliner, som rider og deltager i konkurrencer på trods af smerter. Undersøgelsen så også på, hvor udbredt smerter var i forskellige discipliner og indenfor forskellige aldersgrupper. Forskerne undersøgte, hvilken type smerter rytterne havde, og om de opfattede, at smerterne havde en negativ indflydelse på deres præstationer. Ligeledes blev rytterne spurgt om, hvor smerterne sad, hvordan de håndterede smerterne, hvad der kunne forværre deres smerter, og hvad de gjorde for at lindre smerterne. Undersøgelsen er baseret på rytternes opfattelse af smerte. Smertefølelsen er subjektiv, og den samme udløsende årsag kan give forskellige opfattelser af smerte. Det kan påvirke data, men undersøgelsen giver også et øjebliksbillede af, hvordan rytterne opfatter deres egne smerter og behandlingsmuligheder.
Dressurryttere rider trods smerter
50 spørgeskemaer blev udfyldt af dressurryttere. De klagede ofte over smerter i den nedre del af ryggen. To tredjedele af dressurrytterne deltog i stævner på trods af smerter, og der var en betydelig sammenhæng mellem deres opfattelse af smerter og deres følelse af, at det påvirkede deres præstationer negativt. 62% af rytterne mente, at det var sadlen, der gjorde smerterne værre. Selvom rytterne red på eliteniveau, var det kun 18%, der fik behandling i form af fysioterapi, kiropraktik eller lignende, og kun når smerterne var så stærke, at de ikke kunne ride. 69% tog smertestillende medicin for at dæmpe smerterne, og i halvdelen af tilfældene var det håndkøbsmedicin. Vicky Lewis fandt det problematisk, at mange af rytterne gjorde regelmæssig brug af selvmedicinering. Tager man smertestillende medicin dagligt i mere end en måned, kan det øge risikoen markant for skader på de indre organer, specielt hjerte, nyrer og lever, og det kan skabe alvorlige indre blødninger, fortalte hun. De ryttere, der deltog i stævner med smerter, havde i høj grad opfattelsen af, at smerten havde en negativ indflydelse på deres præstationer.
Smerter påvirker rytternes dømmekraft
31 spørgeskemaer blev besvaret af internationale militaryryttere. Smerter var vidt udbredt blandt disse højt kvalificerede ryttere. Næsten alle de adspurgte ryttere fortalte, at de deltog i konkurrencer på højt plan, til trods for smerter. Flere af rytterne fortalte om smerter i forbindelse med staldarbejdet. Størsteparten af rytterne klagede over smerter i nakken, øverste del af ryggen eller i skuldrene, og over halvdelen følte, at smerter påvirkede deres rideevne. Kun få ryttere klagede over smerter under ridningen, mens mange fortalte, at de havde smerter efterfølgende. Dette svar undrede forskerne. Var det adrenalinrusen under konkurrencen, der blokerede for smerterne? Er smerter til stede hele tiden, men lægger vi først rigtig mærke til det efter ridningen? Ifølge Vicky Lewis er der et stærkt link mellem, hvad der foregår i vores hjerne og hvordan vi opfatter smerter. Adspurgt om, hvordan det påvirkede deres præstationer, følte 64% af rytterne, at smerter begrænsede deres bevægelse. Ofte tilskriver man fejl og styrt i military, at hesten ikke er i god kondition, men vi bør se nærmere på, hvordan træthed og opmærksomhedstab påvirker rytterens dømmekraft og evne til at tage beslutninger, mener Vicky Lewis. Hele 96% af de militaryryttere, der rapporterede smerter, brugte smertestillende medicin for at dulme smerterne.
Smerter påvirker præstationerne
80 spørgeskemaer blev udfyldt af springryttere. Også indenfor denne disciplin var der en stor del, der jævnligt oplevede smerter, og de følte, at deres præstationer blev forringet. De ryttere, der kun deltog i springning, havde dobbelt så store chancer for at opleve kroniske smerter, og der var en markant sammenhæng mellem antallet af år, som rytterne havde redet, og mængden af smerter. De fortalte, hvordan smerterne havde indflydelse på deres symmetri, og at det mindskede det antal bevægelser, de kunne udføre. Ligesom hos dressurrytterne og militaryrytterne går springrytterne ofte til behandlinger, men vi ved ikke, hvor meget, hvilken slags behandling det er, og hvilken betydning det har.
Brystsmerter er et overset problem
Hvordan påvirker smerte vores ældre ryttere? Det svarede 2100 ryttere over 35 år på i et online-spørgeskema. Der var stor sammenhæng mellem antal år i ridesporten og smerter, jo flere år rytterne havde redet, jo flere havde smerter. Størstedelen af de professionelle ryttere rapporterede, at de led af smerter, og de fleste beskrev, at de havde ryg- eller nakkesmerter og særligt i den nederste del af ryggen. Halvdelen fortalte, at smerten påvirkede deres præstationer indenfor ridningen. For mange ryttere var ridning den eneste fysiske aktivitet, de deltog i. Kvindelige ryttere havde 1,28 gange så høj risiko som deres mandlige kollegaer for at få smerter. Et stort antal ryttere er kvinder, og brystsmerter er et overset problem indenfor ridesporten. Kvinder med brystsmerter havde ligeledes stor sandsynlighed for at lide af rygsmerter, og lidt under halvdelen fortalte, at det havde sammenhæng med deres menstruation. Brystsmerter kan være forårsaget af en dårligt tilpasset bh eller bevægelser i brystet under ridningen, og det kan have en indflydelse på kvindelige rytteres præstationer indenfor sporten.
Vi har brug for at forstå mekanismerne i smerte
– Vinder man guld ved OL, så har man utvivlsomt haft mange skader og smerter for at opnå denne præstation. Vi har brug for at forstå, hvordan smerte påvirker os og vores dagligdag, hvilke smerteproblemer der er, og hvad vi kan gøre ved det? Hvis vi ønsker en længere karriere for vores dygtigste ryttere, så er det et emne, vi bør se nærmere på, mente Vicky Lewis. Den store forekomst af ryttere, der oplever smerter, specielt rygsmerter, kan være problematisk set i lyset af rytternes karrierer, som kan strække sig over 40 år. Det kan potentielt udgøre en stor risiko for et alvorligt styrt eller dødsfald. Ridning er en gentagelse af ensidige bevægelser, og det kan være en stor belastning for kroppen. Det er dog ikke nødvendigvis kun ridningen, der giver smerterne. Livsstil har også stor indflydelse på det. Når vi kører bil, sidder ved skrivebordet eller bærer tasken henslængt over den ene skulder, så kan det være med til at skabe asymmetri, og det påvirker også vores krop. Svarene fra undersøgelserne viser, hvordan rytterne selv opfatter og behandler deres smerter, og det kan selvfølgelig påvirke tallene. Der er dog ingen tvivl om, at der er brug for yderligere studier af årsagerne til smerter og gode behandlingsstrategier. – Vi har brug for langt mere viden om, hvad vi kan gøre for at forebygge smerter, og hvordan smerten påvirker vores livskvalitet, slutter Vicky Lewis.
Man kan læse mere om emnet i magasinet Ridehestens decembernummer 2019. Og man kan tegne abonnement på magasinet, som udkommer hver måned med adskillige faglige artikler, gode råd, profiler af ryttere og avlere med meget mere. Tegn abonnement HER
