Riders Cup i fuld gang

08-06-2013 12:49

Signe Wiese

Der er travlhed på og omkring den smukke Riders Cup-springbane ved Herlufmagle - siden torsdag har der været fuld gang i det internationale springstævne Riders Cup CSI2*

Copyright Ridehesten.com

Under Riders Cup-stævnet i Herlufmagle er der både klasser for heste og ponyer. Stævnets allerførste klasse en en MA1* ponyspringning, og her blev vinderen danske Julie Guldmand på Destiny. Torsdagens største klasse for heste var MA2*, hvor der var 44 ekvipager til start. Vinder af klassen blev svenske Sofie Kroon med Rolex, mens Linnea Ericsson blev bedste dansker med en 2. plads på Wish.

Fredag var det hestene, der startede ud. Dagens første vinder blev Jennifer Fogh Pedersen på Latino, der tog 1. pladsen i MB2*, mens svenske Mariano Maggi blev nr. 2 på Bombay Sapphire. Tina Lund på dagens 2. vinder. På Qrispy D'ive Z vandt hun MB2* og Frederikke P. Graabæk blev nr. 2 i klassen på Tina Lunds tidligere tophest, Chubon Ravnes-Have. Fredagens sidste klasse for heste var MA2*, og var det Linnea Ericsson, der på sin DM-hest, Party Dance, vandt klassen. Herefter overtog ponyerne springbanen. Alexandra Holm og Lakeland Little Wonder sejrede i MA1* og Julie Guldmand blev nr. 2 med Destiny. Fredagens sidste klasse var MA2* for ponyer, og her blev det endnu en Riders Cup-sejr til Julie Guldmand - denne gang på Mosstown Smirnoff.

I dag er der igen fuld aktivitet på springbanene - der afvikles ponyeklasser, youngsterklasser, samt en MB1* og MA1* for heste.

Få mere info på Riders Cups hjemmeside, hvor du også har mulighed for at følge konkurrencerne via live streaming.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner