Maja Golles
Aldrig har det været nemmere at registrere konkurrenceheste. Registreringen foregår online hos Dansk Ride Forbund i samarbejde med Videncentret for Landbrug. Man indtaster hestens ID-nummer eller navn, hvorefter systemet finder hesten hos Videncentret for Landbrug. Hesten oprettes herved automatisk i Dansk Ride Forbunds system, når der betales, og brugeren modtager med det samme en kvittering. Kvitteringen kan i 30 dage benyttes som dokumentation for, at hesten er konkurrencehesteregistreret. Dansk Ride Forbund sender inden for 2 – 3 uger en registrings-label til hestepasset. Med onlineregistreringen af konkurrenceheste er det slut med den tidligere procedure, hvor man først skulle have hesten besigtiget og efterfølgende sende hestepasset til Videncentret for Landbrug, der herefter stemplede passet og sendte det retur. Nu tager registreringen ca. 2 minutter, og man har straks dokumentation for registreringen. Det koster 300,- kr. pr. hest + et transaktionsgebyr på 20,- kr. – man kan registrere så mange heste man vil pr. transaktion. Registrer din hest på Infosport (Ridning -> Konkurrencehesteregistrering) Se links til højre.