Christine Krogh Frausing
Skribent
For ca. 25 år siden begyndte Rasmus Rise som banedesigner, da han i sin egen klub hjalp med at designe og bygge banerne til D-stævnerne, dog uden nogen form for uddannelse, da det ikke var et krav på daværende tidspunkt. Rasmus red selv i Rideklubben St. Restrup hos Lars Fedder, og det var altså her hans karriere som banedesigner startede.
– Jeg har heldigvis ikke gemt nogle skitser fra dengang, men det har helt sikkert ikke været særligt godt, set med den viden jeg har i dag, fortæller Rasmus Rise til Ridehesten, og fortsætter:
– Efter en periode at have bygget i lokale klubber uden uddannelse, besluttede jeg at starte på uddannelsen og blev C-banedesigner i 2009.
Da Rasmus oprindeligt startede på banedesigneruddannelsen, havde han ingen forventninger om at skulle så langt i systemet som han er i dag. På daværende tidspunkt synes Rasmus, det at bygge distriktsstævner var en stor ting og landsstævner virkede meget stort og meget langt væk.
– Dengang var det jo stadig sådan, at man kun kunne starte C-stævner i det distrikt hvor man hørte til, og B-stævner var slet ikke noget for almindelige amatørryttere, så sporten har ændret sig meget, forklarer Rasmus Rise.
Debut som ansvarshavende banedesigner, ved et internationalt stævne på hjemmebane
Rasmus udtrykker stor glæde og tilfredshed over det stævne og de klasser de fik lavet i Hjallerup. Rasmus er til dagligt tilknyttet Hjallerup Rideklub, og har derfor også været med i hele processen op til stævnet, selvom hans udelukkende ansvarsområde under stævnet var som banedesigner.
– Fra min vinkel som banedesigner, var det en stor oplevelse at bygge mit første selvstændige FEI-stævne, og det var jo et kæmpe privilegie at kunne bygge med Bo Bak som assistent/mentor, sammen med et hjælperteam som jeg er vant til at samarbejde med, fortæller Rasmus, og fortsætter:
– Jeg havde helt sikkert nerver på, både før og under stævnet, men jeg synes vi fik lavet god sport på alle niveauer, fra ungheste, til GP, så jeg er yderst tilfreds.
Stor læring i at være ansvarshavende banedesigner
– Jeg lærte helt sikkert rigtig meget af at være ansvarlig. Selvom man kan tænke jobbet er det samme, om du bygger C-stævne eller CSI-stævne, er der alligevel nogle forskelle. Én ting er at man bygger efter FEI´s reglement, men det er ligeså meget alle de uskrevne regler. Rytterne har en klar forventning til, hvilken sværhedsgrad der forventes i hhv. smalltour og bigtour, som ikke bare er det samme som forskellen på en LA** og en MA** i DK, forklarer Rasmus.
Derudover synes Rasmus, at youngsterklasserne er interessante at bygge, men også meget krævende, fordi de betyder rigtig meget for rytterne i uddannelse af unghestene. Alle ryttere og trænere har en mening om banerne til youngsterklasserne, og de er langt fra enige, så her fortæller Rasmus, at det er vigtigt man har en plan og tør stå fast.
Rasmus forklarer dog at han har en rigtig god dialog med rytterne og trænerne, måske primært fordi han altid selv har opsøgt dialogen. Rasmus mener det er enormt vigtigt, fordi det er sundt at se tingene fra en anden vinkel, og fordi det er en nødvendighed at man arbejder samme vej. Ved stævnet oplevede Rasmus endnu engang at rytterne og trænerne kom med konstruktiv kritik, og det glæder ham.
– Bo Bak har været min ”mentor” længe før DRF opfandt mentorordningen, og Bo har en kæmpe andel i at jeg i dag er international banedesigner. Bo har troet på mig og hjulpet mig, helt fra jeg byggede på C-niveau, og det betød enormt meget for mig at have Bo med i Hjallerup. I den ene GP havde jeg de første 6 ryttere igennem uden en eneste fejlfri. Der skal jeg erkende, at jeg begyndte at være nervøs, men samtidig vidste jeg at Bo havde været med hele banen rundt og været med til at vurdere sværhedsgraden, og jeg vidste 100%, at uanset om vi endte med 0 eller 10 fejlfrie ryttere ville Bo bakke mig op, og vi endte heldigvis med et resultat som passede rigtig godt, fortæller Rasmus.
Rasmus rejse som banedesigner har været lærerig
– Min rejse som banedesigner har være særdeles lærerig, og jeg har lært rigtig mange fantastiske mennesker at kende på vejen. Hvis man ønske at blive banedesigner og komme længere end D/C-stævner, er det altafgørende at man selv er opsøgende og investerer nogle timer i det. DRF udbyder banedesignerkurserne til henholdsvis D- og C-banedesignere, og har nu oprettet en mentorordning, som jeg synes er en rigtig god ide, men udover det, er det banedesigneren selv som skal opsøge stævnerne og erfaringen, og sådan synes jeg også det skal være, forklarer Rasmus Rise.
Rasmus har gennem årene brugt enormt mange weekender på at tage rundt som mere eller mindre frivillig hjælper til diverse ridestævner, og gør det stadigvæk. Det har kostet rigtig meget tid, og naturligvis også nogle penge. Heldigvis har Rasmus en meget fleksibel arbejdsgiver, og en særdeles forstående kæreste som bakker ham op, og interesserer sig for den passion, der ellers ikke var mulig uden opbakningen.
– Vi har gennem mange år været en lille flok af banedesignere, som har fulgt med Bo Bak til de store stævner, først JBK-stævnerne i Odense, og nu Hingstekåringen og World-Cuppen i Herning. Derudover har jeg i rigtig mange år hjulpet Erling Simonsen og John Nielsen under Christmas Show på Vilhelmsborg, forklarer Rasmus, og fortsætter:
– De sidste par år har jeg været heldig at komme med til nogle stævner i udlandet, og har flere gange været i England med Mark Mc Gowan og i Tyskland med Claus Holle, hvilket har været enormt lærerigt, men naturligvis også krævet at man er villig til at bruge nogle ressourcer på det, fortæller Rasmus.
Efter Rasmus blev FEI-Level 1 banedesigner, blev det nemmere at komme med ud som assistent i udlandet, og han håber at man fra forbundets side vil sende flere af Danmarks banedesignere på level 1 kursus, så de får muligheden for at komme til udlandet og få erfaring. Level 1 giver nemlig blot lov til at være assistent, og ikke ansvarlig ved FEI-stævner.
Rasmus glæder sig til at bygge flere FEI-stævnerr
– Jeg håber da helt sikkert at få mulighed for at bygge flere FEI-stævner. Men igen er det jo noget som kræver noget benarbejde. Man skal ikke forvente, at fordi man har taget et level 2 kursus, så ringer de fra udlandet og kalder på dig, du er nødt til at skabe nogle kontakter. Lige nu sidder jeg i Drammen, hvor jeg skal bygge Baltic Cup sammen med den norske banebygger Ole Stokke. Det er mit 3. stævne i Drammen, en kontakt som jeg fik igennem mine gode ven Jette Bach. Mit engagement i forhold til VM har også været med til at skabe nogle meget interessante kontakter, som jeg håber på kan give mig nogle muligheder i fremtiden, så hvis tingene lykkes, er det bestemt min plan at fortsætte med både nationale og internationale stævner, runder Rasmus af.
