Publikumsundersøgelse: Kom med input til VM 2022

15-09-2020 14:00

Annika Knudsen Lorentsen

I efteråret 2019 vandt Danmark buddet om at afholde verdensmesterskaberne i ridesportsdisciplinerne dressur, ridebanespringning, para-dressur og voltigering i 2022. Arrangørerne har nu lavet et spørgeskema forud for arrangementet, i håb om at kunne give publikum den bedst mulige oplevelse

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det store event løber af stablen d. 6. - 14. august 2022, hvor MCH Arena og de omkringliggende omgivelser i Herning forvandles til en stor VM-by. Området vil danne rammen for en storslået atmosfære fyldt med topsport, underholdning og aktiviteter for alle.

For at skabe de bedst mulige omgivelser for vores gæster, håber vi, at I vil  besvare dette spørgeskema. Det er lavet i forsøget på allerede nu at inkludere vores kommende gæster i processen om at skabe det mest indbydende og storslåede, og dermed et uforglemmelige, VM - afholdt på dansk jord.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Når du besvarer spørgeskemaundersøgelsen får du samtidig muligheden for, at deltage i konkurrencen om et gavekort til Munkebjerg Hotel i Vejle som inkluderer eftermiddagskaffe, fri adgang til Fit & Relax spa, 4-retters middag i Panorama Restauranten, fri adgang til Casino Munkebjerg, overnatning samt stor morgenbuffet.

Ridehesten glæder sig til at deltage ved VM 2022, og bidrage med spændende nyheder og flotte billeder. Spørgeskemaundersøgelsen er bragt på vegne af hele teamet bag VM 2022, og der sættes stor pris på hver eneste besvarelse. 

Spørgeskemaundersøgelsen findes her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner