Poul Petersen fylder 75 år i dag

21-06-2013 13:42

Den nordjyske hesteavler Poul Petersen, der er et kendt ansigt i den danske og udenlandske hesteverden, fylder i dag 75 år

Kært barn har mange navne: Poul Petersen, Aalborg Syd, kendes i hesteavlerkredse bedre som Poul P, Toyota Poul eller Blue Hors Nordjylland. I dag kan den nordjyske humørspreder, der altid har et glimt i øjet, fejre sin 75-års fødselsdag, og det gør han bl.a. ved at samle familie og venner til fest i Rold Skov i aften.

Grete og Poul Petersen har i en årrække drevet succesfuld hesteavl fra deres stutteri og hjem lige uden for Aalborg, og de er ofte at træffe ved kåringer, skuer og ridestævner rundt om i landet. Blandt mange højtpræmierede og succesfulde afkom har de inden for de senere år bl.a. avlet to sølvmedaljehopper e. Blue Hors Don Schufro / Baroncelli, nemlig Darling tilhørende Julianelyst Gods og Duffy tilhørende Blue Hors Dressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner