Britt Carlsen
- De mange love og regler gør dagene vanskelige for hesteejeren, indledte Jan Pedersen og dermed var han helt på linje med Landsudvalget for Hestes formand Hans Marius Jørgensen, som havde samme fokus ved Hestekongressen.
Antallet af stævner og starter har været stigende, også under finanskrisen, modsat har vi oplevet et fald på 47% i antallet af fødte føl i samme periode. Vi forventer at bedækningstallet for 2013 bliver som i 2012, og dermed får vi forhåbentlig ændret på kurven, bemærkede formanden. For vi har en efterspørgselskurve der er stigende, og vi skal kunne takle efterspørgslen i fremtiden.
Vores medlemstal er faldet med 15% i perioden fra 2008 til 2013, det er en alvorlig udvikling, som også har indflydelse på vores økonomi, og derfor skal vores arrangementer anført af hingstekåringen og eliteskuet mv. i stadig stigende grad være det, der vi sikrer vores økonomi. Men Dansk Varmblod er ikke primært en forretning, de penge der går ind i forbundet skal på en eller anden vis tilbage til medlemmerne, bemærkede formanden.
Genomisk selektion er fagre nye verden, på sin vis uhyggelig men også meget spændende. Sidste år var der ”kun” problemet med financieringen, der stod i vejen for projektet. Peter Justensen, vores engelsktalende speaker i Herning syntes om ideen, og tilbød at gå ud for at se om han kunne skaffe noget finansiering. -Du fik din million, Jan – lød det så få dage senere fra Justesen, der havde fundet pengene i Asta Justesens Fond.
Der tales en del om at DV og Dansk Ride Forbund ikke kan samarbejde, det er grebet ud af luften, men vi har taget problemet til os, og nedsat en samarbejdsgruppe, hvor vi finder fælles fodslag. Vi vil samme vej på mange områder, og hvor vi har mulighed for at samarbejde vil det ske, sagde formanden og henviste til artiklen ”To formænd i dialog” der er optrykt i magasinet Ridehestens februarnummer.
Springhesteprogrammet har kun virket i 10 år svarende til en hestegeneration, og det tager tid at omdanne en klassisk dressurproducerende avl til springhesteavl. – VI skal holde den kurs vi har lagt, og udvise tålmodighed. Men vi er i Hovedbestyrelsen klar over, at der skal ske en øget diskussion og debat med avlere af springheste, og det vil ske fra i år.
Formanden bemærkede også at mange avlere er utrygge ved købeløven, som bunder i et EU direktiv. Derfor arbejdes der gennem World Breeding Federation For Sporthorses på at påvirke lovgivningen via European Horse Network der arbejder på sagen i EU for at få en anden lovgivning på det område. Jeg il anbefale at bruge landsudvalgets Handelspakke og huske på at få aftale mellem køber og sælger i stand om at en evt. tvist skal afgøres i Hestevolgiften, det er billigere og hurtigere, bemærkede Jan Pedersen.
- Jeg er glad for at kunne aflægge en forholdsvis positiv beretning, selvom vi befinder os på et konjunkturmæssigt lavpunkt. Det kræver en vis volumen i avlen, hvis vi skal holde vores niveau som vores slogan siger ”Toppen af Europa”. Tak til alle jer der hjælper uden jer går det slet ikke, bemærkede formanden afslutningsvis.