Julen er for de fleste en dyr tid. Ikke dyr som i hest og pony, men dyr som i kassekredit og overtræk. Men hvad er det lige, der sker, når man blander dyr, og dyr sammen.

Pakkekalenderen
Det burde ikke have overrasket mig, at der bliver julet for fuld galop i en stald. For med 98% kvinder i en allerede østrogentapetseret bygning, er der lagt op til julehygge. Men når indkøbsturen bliver forlænget med halvanden time, fordi familiens pony har arrangeret gaveleg for kammeraterne i stalden, og man kommer ud fra rideudstyrsbutikken med landets absolut tungeste pakkekalender, så kan jeg ikke rigtigt følge med længere. De er godt nok tunge sådan nogle saltsten.

Det er også bare fordi…
Det er ikke længe siden, at der var en generel enighed om, at det var for dårligt med alle de flotte, men skræmmende græskarhoveder og spindelvæv på stævnebanerne. ”Prinsemanden var såååh bange for dem, og det var kun derfor, jeg fik 65%”.

Guldfisk
Men ridepiger har åbenbart hukommelse som en guldfisk (gud, se der er et slot, neej, sikke et fint slot, hov, hvor kom det slot fra), når det kommer til hygge. For det er som om, at stævnet i ondskabens-ridehus for blot en månedstid siden, aldrig har fundet sted, i samme øjeblik Last Christmas for første gang brager ud af højtaleren.

Så blev det endelig jul
Tanker som “de kunne da godt have stillet halmballerne med græskarhovederne lidt længere væk fra banen”, og “er det virkelig nødvendigt med så meget spindelvæv”, bliver med George Michaels Lurpak-stemme i ørerne på et split sekund erstattet af tanker som “nøøjh, se det gamle søm der, lige over A´et, der skal vi da have en af de der fine julekranse, som Lone laver, hængt op” og “kunne det ikke være sjovt med en oppustelig julemand, lige når man komme ind i ridehuset… Det kunne være så hyggeligt”.

Hjerternes tid
Julen er også hjerternes tid. Tiden hvor vi tilgiver hinanden, sådan da, og ser bort fra de mudrede folde, det kolde vand i vandspildtorvet, og at hesten i naboboksen nu igen har spist halvdelen af halen på familiens ponydyr.

Giv en krammer
Julen er også følelsernes tid. Tiden hvor selv hende som aldrig muger sin boks ordentligt og bare koldstarter den stakkels hest, får et kram. Det er nu, I ridepiger virkelig skal vise jeres ponyfar/mand, at I elsker ham og huske på, at han mente det godt, dengang han gav alle staldens dyre salgsheste gevir og juledækken på.

Kender du en ponyfar, som trænger til et kram? Så del lige bloggen med ham og hils ham fra Ponyfar. Husk på at han, når alt kommer til alt, inde under den behårede ryg og de viltre øjenbryn bare er en lille dreng i en fold fuld af pigelus, og glem nu ikke, at en ponyfar godt kan have behov for en til flere dage på sygefold i december måned.

Som sagt
Julen er lige om hjørnet så lad os slå et slag for ligestilling, kærlighed og tilgivelse i alle landets stalde. Lad hoppeboldene hoppe og dressurrytterne dressuere. Bum, der opfandt Ponyfar vist lige et nyt ord.

Glædelige for-jul alle sammen.

Velkommen i hulen
Du er meget velkommen i den åbne Facebook-gruppe, som hedder Ponyfar. Vi er nu oppe på over 1.000 medlemmer, men der er altid plads til flere, og uanset om du eller din nano-rytter rider på en islandsk pony… ok, jeg skulle bare se, om du var vågen. Jeg mente selvfølgelig hest ... er mest til pirouetter eller eraser-spring, så håber jeg på at se dig i gruppen. For dér er der plads til alle.