Ponyerne sprang på Vilhelmsborg

11-02-2012 16:38
Så er dagens ponyklasser ved det store Danish Derby Horse Shows springstævne afviklet og dagens ponyvindere fundet

Dagens første klasse, lille tur (110 cm), blev vundet af Clara Bergman Smit på Enghøjs Quincy Blue med nul fejl i tiden 48,84 sek. Andenpladsen gik til Karoline Vistesen Graversen på Bisselbjerg Gårdens Malibou med nul fejl i tiden 50,20 sek., mens tredjepladsen blev indtaget af Emma Bilstrup Jørgensen på Flying Duchess med nul fejl i tiden 54,87 sek. Efterfølgende fulgte to 100/90 cm klasser, hvor den første blev vundet af Josephine Bøgh på Bakkegaardens Coco Casino, som kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 22,28 sek. På andenpladsen kom Camilla Mortensen på Bakkegaardens Bailey med en fejlfri omspringning i tiden 23,65 sek., mens Anna Victoria Weilsby på Sörgårns Dik-Dik indtog tredjepladsen med nul fejl i omspringningen i tiden 23,80 sek. I dagens tredje klasse sejrede Cristoffer Nerving Møllekær på Colour Mix efter en fejlfri omspringning i tiden 21,67 sek., mens andenpladsen gik til Ida Lohmann på Jumandji med nul fejl i omspringningen i tiden 22,64 sek. Klassens tredjeplads gik til Josephina Renée Schow Jørgensen på Olympic med nul fejl i omspringningen i tiden 24,23 sek. Dagens sidste ponyklasse var store tur, som blev vundet af Hannah Herskind på Pajasso, som kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 25,48 sek. På andenpladsen kom Mathias Hemmer Christensen på Quincy med nul fejl i omspringningen i tiden 26,85 sek., mens tredjepladsen blev indtaget af Jonathan Hvalsøe Saul på Desteny II med nul fejl i omspringningen i tiden 29,57 sek. Eftermiddagen og aftenen på Vilhelmsborg står i hestenes tegn, mens ponyerne vil være på banen igen fra i morgen. Se flere resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner