Britt Carlsen
Kraftige regnskyl resulterede i voldsom oversvømmelse i denne uge i Usk i Wales. En af de lokale farmere opdagede, at en flok på syv ponyer, heraf fire drægtige hopper, var blevet fanget af vandmasserne. Han sadlede resolut sin jangthest, Ben og red ud på de oversvømmede marker, for at forsøge at drive ponyerne væk fra vandet, der langsomt men sikkert kom nærmere. Ponyerne var halvvilde, så det lykkedes ikke for Andrew at fange en af dem, han måtte drive dem foran sig på cowboy maner, men efter en halv times arbejde lykkedes det for landmanden og jagthesten, at drive flokken af ponyer i sikkerhed på tør grund. Se billederne via linket her i nyheden.