Pavo laver samarbejde med Militaryrytteren Caroline R. Jensen

20-07-2010 14:36

Maria Schacht

Pavo Hestefoder har indgået et samarbejde med talentet Caroline R. Jensen, som er en af de bedste unge militaryryttere herhjemme.

Den 15-årige er fast inventar på det danske pony-military landshold og har været med til at vinde Guld for hold til Nordisk-Baltiske Mesterskaber i 2009, og desuden en 10. plads individuelt ved de Nordisk-Baltiske Mesterskaber i Military. Caroline er endvidere vinder af de regionale mesterskaber i springning for hold og har yderligere 75 sejre og placeringer i nationale og internationale konkurrencer alene i 2009. Caroline er desuden udtaget til Europamesterskaberne, samt til de Nordisk-Baltiske Mesterskaber i 2010. Caroline støttes også af Team Næstved Eliteidræt og er optaget under Team-Danmark-ordningen. Caroline udtaler: ”Da military stiller enorme krav til hestens udholdenhed og styrke, er det altafgørende at mine ponyer får et optimalt foder. Alle mine ponyer bliver kun fodret med Pavo's produkter og jeg er utrolig glad for samarbejdet med Pavo, som udover at levere det gode foder også giver mig rådgivning omkring foderplaner mv. At kunne fodre optimalt kan mange gange give dig lige præcis den ekstra energi der skal til for at kunne levere en absolut top-præstation”. Gisela Dethlefsen fra Pavo udtaler: ”Vi er glade for at støtte op om en pige som Caroline, som har vist at med vilje og hårdt arbejde når man langt. Den seriøse tilgang til sporten er bestemt noget vi gerne vil støtte og hjælpe endnu mere på vej, da det er idealer vi selv sætter meget højt i vores produkter og vejledning. For os er det ikke bare et spørgsmål om at støtte verdens bedste (hvilket vi også gør med Michæl Jung, Military verdensmester 2009), men også et spørgsmål om at hjælpe unge talenter på vej.”

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner