Én af dressurens sværeste øvelser er passage. Men hvorfor er det så svært for heste at lære passage, og hvorfor er det så vanskeligt for træneren at undervise i? Og hvilken betydning har passage for hestens krop? Indtil nu har disse spørgsmål været vanskelige eller umulige at besvare, men nu er et forskerteam dykket længere ned i passagens forunderlige verden, offentliggjort af onlinemagasinet Thehorse.com

– Når vi forstår dressurens biomekanik, bliver det lettere at se, hvorfor nogle heste har svært ved at lære bestemte bevægelser, og dermed bestemte øvelser, og det gør os bedre rustede til at finde ud af, hvilke øvelser der skal trænes, fortæller Hilary M. Clayton fra Michigan State University. En forståelse af biomekanik kan også hjælpe med at forudsige skadesrisiko, som kan anvendes til udvikling af konditions- og rehabiliteringsprogrammer.

Clayton og Sarah Jane Hobbs, ph.d. ved University of Central Lancashire Center for Anvendt Idræt og Motion i U.K., undersøgte for nylig biomekaniske variabler involveret i passage. For at gøre det, studerede de passagebevægelserne af tre højtuddannede dressurheste. Forskerne anbragte reflekterende markører på hestene og udførte samtidig bevægelsesindfangningsanalyse ved hjælp af 10 infrarøde kameraer.

De var i stand til at lave en række specifikke matematiske observationer på, hvordan hestene blandt andet bruger deres vægt, skift af balance og tyngdepunkt for at udføre passagen.
– Vores registrerede data vil være nyttige i fremtidige undersøgelser og bør give forskere mulighed for at udvikle konkrete anbefalinger til undervisere, fortæller Clayton.

Koden til en succesfuld dressuratlet
Dybdegående videnskabelige og praktiske diskussioner samt nuværende forskning har gjort det muligt for forskerne at forklare passagens forunderlige verden.

–  For eksempel er det nødvendigt at styrke hesten korrekt – det er afgørende for at opbygge en succesfuld dressuratlet, lyder det fra Clayton, og fortsætter: Det er ligegyldigt, hvor talentfuld hesten er, der er ingen genveje i konditionsprocessen. Det tager så lang tid, som det tager, og uden den tilstrækkelige tid vil hesten ikke kunne forblive en sund atlet.

Undersøgelser har identificeret specifikke kinematiske og kinetiske variabler, der påvirker den måde, en hest stiller sig i en "op ad bakke-balance" for at udføre passagen. Derfor afslørede det også, hvorfor nogle heste ikke er i stand til at udføre passagen på grund af manglende styrke eller koordination, der er nødvendige for at opnå denne holdning, fortæller Clayton.

Sådan skal Grand Prix-hesten se ud

– Hvis en rytter håber at konkurrere på Grand Prix-niveau, er det vigtigt at vælge en passende hest, hvilket betyder en hest med god balance og en stærk ryg snarere end en med enorme gangarter, der vil være svær at samle, lyder det fra Clayton. Vores forskning har også vist, at hestens evne til at arbejde aktivt med bagbenene ind under kroppen er et vigtigt træk. Det betyder, at vi skal undgå heste, der har en konformation med bagbenet bag kroppen, hvilket oftest skyldes overlange tibia (underbensknoglen eller skinnebensknoglen). Dette er en vanskelig konformation for en højtstående dressurhest.

Men det er ikke kun hestens kropsbygning, styrke og koordinationsevne, der har betydning:

– En hests manglende evne til at udføre passage kan skyldes manglende evne til trænerens og/eller hestens evner samt forståelse for, hvordan passagen udføres, tilføjer Clayton. Vi ved, at vores sport ikke er let, men ved at forstå vanskelighedernes natur, håber jeg, at vi kan hjælpe med at løse nogle af disse vanskeligheder, slutter Clayton.