Grethe Næsby
En landmand har produktansvaret, hvis han sælger wraphø til private eller rideskoler, og noget går galt. Det afgjorde en dom tidligere på året. Landmanden kan hænge kæder foran på slåmaskinen og presseren for at jage dyr væk. Men harekillinger og andre dyrebørn ”trykker sig”, så når landmanden høster, har han reelt ikke mange chancer for at undgå, at mus, harekillinger, andre smågnavere, fugle eller måske en død kat ryger med i wrap-høet. Wraphø er sammenpresset hø, som pakkes i baller og får plastic wrappet omkring, så det bliver lufttæt. Når der ligger et dødt dyr, skaber den kemiske proces i wraphøet bakterier, som kan give botulisme eller med andre ord pølseforgiftning. Sygdommen forårsagede fire hestes død i en sag fra 2005, som først lige er blevet afgjort i retten. Her bestemte retten, at landmanden, som havde solgt wraphøet, havde produktansvaret og derfor var ansvarlig for hestenes død. Dommen betød, at landmanden måtte betale 500.000 kroner i erstatning til hestenes ejer. Landmanden havde en produktansvarsforsikring Topdanmark, og derfor betalte forsikringsselskabet regningen. - Det er en skidt situation, som kun har tabere, men der er gode råd at give til både landmændene og hesteejerne, siger Lars Simonsen, direktør i Topdanmark Landbrug. - Hvis landmanden sælger foder til private hesteejere eller til rideskoler, bør han købe en produktansvarsforsikring. Afhængig af, hvor meget han sælger, vil forsikringen koste fra 500 kr. og op til 2000 kr. årligt, og så er han dækket ind. Hesteejere kan med fordel gardere sig med en livsforsikring til heste, men det skaffer dem ikke hesten tilbage, så her er det vigtigste råd, at se sig godt for, når hestene fodres. Det må ikke lugte dårligt, og hvis der er rester af skind, fjer eller andet aftryk, som kunne tænkes at stamme fra et dødt dyr, så smid det væk, og lad være med at give hesten det. Leverer man ballen tilbage til landmanden, plejer han at bytte den med en ny, siger Lars Simonsen. Fakta: Botulisme er en mikrobiel forgiftning med det giftstof, også kaldet toksin, som fremkommer, når bakterien Clostridium botulinum opformeres. Toksinet er det mest potente biologiske giftstof, som findes. Det er således 25 gange så potent som stivkrampetoksin, og heste skal derfor kun optage et meget lille kvantum. Heste får botulisme, fordi de spiser foder forurenet med forrådnede smådyr. Der meldes om ca. ti tilfælde om året. Læs meget mere i Ridehestens majnummer 2009, og læs også om et lignende tilfælde i Ridehestens aprilnummer 2005.
