Pas på din hesteklipper

28-11-2024 06:57

Det er blevet klippesæson, og for at din hesteklipper kan holde i mange år, er det vigtigt at passe godt på den

Copyright Ridehesten.com
Det er vigtigt at passe på din hesteklipper, hvis den skal holde i mange år. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når vinterpelsen vokser frem på hestene, kan det være en fordel at klippe de heste, der bruges til ridning eller anden fysisk krævende aktivitet. På den måde undgår man, at hesten sveder for meget under arbejdet, hvilket bl.a. er hensigtsmæssigt, da det om vinteren kan være svært at vaske hesten ren for sved igen, uden at den bliver for kold. 

Hesten skal klippes første gang i efteråret, når den er ved at være langhåret og afhængigt af, hvor hurtigt hårene gror ud igen, skal man klippe hesten 1-3 gange yderligere henover vintersæsonen. 

Vedligehold din klipper
For at kunne udføre et tilfredsstillende klippearbejde, er det vigtigt med en velfungerende klippemaskine – og som alle andre maskiner kræver også en hesteklipper løbende vedligeholdelse.

Til en start er det vigtigste at læse brugervejledningen til ens egen klipper grundigt, da der er forskel på hesteklippere, og derfor forskellige ting at være opmærksomme på.

De fleste vælger en batteridreven klipper for at undgå at have en ledning i enden af klipperen, og her er det nødvendigt at sætte sig ind i batterierne, og hvordan de bør oplades. De fleste moderne maskiner har et lithium-ionbatteri, som over længere tids brug kan tage skade af at blive afladet helt. Klipperen bør desuden ikke opbevares med et tomt batteri, hvilket betyder, at den optimalt set skal oplades et par gange om året, selvom den ikke er i brug.

Justeringsskruen på klipperen skal være spændt korrekt, så skærene klipper, som de skal. I instruktionerne til langt de fleste hesteklippere står, at skruen først skal spændes så stramt som muligt og derefter løsnes 1,5 omgang. 

Copyright Ridehesten.com
Der findes mange forskellige typer klippere, så det er vigtigt at læse instruktionsbøgen og sætte sig ind i sin egen klipper. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Under klipningen
Imens man klipper, skal man gerne børste hår og snavs væk fra skærene ca. hver 10. minut, og i samme omgang bør man smøre både det øverste og nederste skær med olie. Brug gerne symaskineolie eller olie, der er beregnet til den specifikke klipper. 

Mange oplever, at klipperen bliver for varm og skal køle ned nogle gange under klipningen for, at hesten ikke bliver brændt. Dette kan skyldes, at du har valgt den forkerte klipper til formålet, skriver Tidningen Ridsport. En tykkere pels kræver en klipper med en stærk motor og en lav hastighed, så den ikke bliver overophedet så hurtigt.

Et typisk problem er, at klipperen bliver varm og skal køle ned fra tid til anden for ikke at brænde hesten. Det kan skyldes, at du har valgt den forkerte klipper til formålet. Tykke lag kræver en stærk motor, der kører med lavere hastighed, så bliver den ikke overophedet så hurtigt. Tykke pels kan også kræve forskellige fræsere under samme snit; en til at fjerne det øverste lag af pels, så en anden til trimning.

Service af klipperen
En god tommelfingerregel er, at skærene på klipperen skal slibes efter hver 10. hest, selvom det dog bør ske oftere, hvis der er tale om særdeles langhårede heste. 

Typisk kan man også sende klipperen til service hos producenten eller det firma, som man har købt den hos. Hvis klipperen bruges professionelt, bør det ske hvert år, mens en klipper, der bruges hyppigt, kan nøjes med service hvert andet år. Bruges klipperen sjældent, er hvert femte år nok. 

Klipperen skal opbevares tørt og køligt og gerne ved temperaturer mellem 10-20 grader. Den skal renses og evt. olieres, inden den lægges væk. Skærene kan med fordel opbevares for sig selv, pakket ind i vokspapir eller en lille æske, for at beskytte dem mod rust.

Kilde: Tidningen Ridsport

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen