Paris: GP-sejr til Beerbaum

14-04-2013 21:08

Med tretten ryttere i omspringningen i den prestigefyldte Grand Prix i Saut Hermès var der lagt op til noget af et slag 

Ludger Beerbaum vandt på Chaman efter en fejlfri runde, hvor hingsten aldrig så ud til at skulle arbejde hårdt for sagen og alligevel vandt med næsten et sekund foran nummer to. Præstationen indbragte Beerbaum en præmiesum på 66.000 euro. 

Unge Reed Kessler (US) er kun 18 og startede sidst i omspringningen, men formåede at holde roen hele vejen gennem banen og sikrede sig en andenplads, samt en præmiesum på 40.000 euro ved sin hidtil bedste placering i Europa. 

Rolf-Göran Bengtsson var anden rytter i omspringningen på Quintero La Silla og var fuld af kampånd for hvert galopspring, vending og forhindring. Ekvipagen lagde pres på resten ved at være hurtige. Ekvipagen endte på en tredjeplads.

Tyske Ludger Beerbaum var ovenud lykkelig; - Det er fantastisk at vinde denne prestigefyldte klasse her i Paris, og Chaman er i super form, udtalte han på både fransk og engelsk. 

Rolf-Göran Bengtsson var lige så tilfreds; - Det er en god test inden World Cup-finalen i Göteborg, Quintero føles rigtig god.

Resultater

Følg Ridehesten på Twitter: @Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner