GP-sejr til Sidsel og Schianto i Oslo

12-10-2012 22:49

Signe Wiese

Kingsland Oslo Horse Show | Sidsel Johansen fik Dannebrog til tops i Oslo i dag, da hun sejrede i Grand Prix-klassen ved Oslo Horse Show - også 2. og 3. pladsen blev indtaget af danske heste

Sidsel Johansen og Schianto leverede et godt og feilfrit program som dommerne belønnede med flotte 71,787%. Dv-hesten Shianto e. Gribaldi / Schwadroneur (opdr. Jørgen Rosbøg) gik med god tak, lethed og smidighed, mens den hele tiden stod flot fortil. Også 2. pladsen var lidt dansk. Den blev nemlig indtaget af den norske OL-rytter Siril Helljesen, der startede en veloplagt Dorina e. Blue Hors Don Schufro / Ragtime (opdr. Ejgil Bugge Skjødt). Dorina har haft fri siden OL og var lidt frisk i dagens program, hvilket resulterede i flere småfejl, men alligevel vidste ekvipagen store kvaliteter. Dommerne vurderede ridtet til 70,298%, hvilket gav dem en 2. plads. Finske Mikæla Lindh, der rider DV-hesten Skovlunds Mas Guapo e. Master / Cannon Row (opdr. Birgitte Jessen) blev nr. 3 i klassen med 70,021 %.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner