Danske Chaccobeto under italiener

25-02-2023 15:24

Annika Knudsen Lorentsen

Den danskavlede Chaccobeto går succesfuldt under den 27-årige Emanuele Gaudiano, og sammen har de i år allerede sikret sig en sejr og en andenplads på 5-stjernet internationalt niveau

Copyright Ridehesten.com
Emanuele Gaudiano med Chaccobeto i Amsterdam. Foto: DigiShots/Jumping Amsterdam
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den danskavlede oldenburger Chaccobeto e. Chacco-Blue/ Baloubet du Rouet er avlet af Tailormade Horses ApS, og den danskavlede hest har i en årrækket gået med succes under italienske Emanuele Gaudiano

Ekvipagen kom ganske godt fra start i 2023, da de ved det 5-stjernede stævne i Amsterdam i slutningen af januar sikrede sig to topplaceringer. De startede stævnet med at tage en andenplads i en 145 cm-klasse, mens de sluttede af med at sejre i en 150 cm-klasse. Ved stævnet deltog ekvipagen ligeledes i deres første 160 cm Grand Prix, hvor de gennemførte med to nedslag. 

I denne weekend er ekvipagen til start ved det 5-stjernede internationale stævne i Doha, og her har de opnået en placering i en 145 cm-klasse. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tailormade Horses ApS er et dansk selskab som drives af Trine og Dag Stiansen, der i en årrække har samarbejdet med blandt andet Søren Pedersen omkring avl af springheste. De har avlet mange succesfulde springheste der går i international sport. De står blandt andet også bag hestene Tailormade Chawito e. Chacco-Blue, Tailormade Chaz Time e. Chacco-Blue og Tailormade Concha Balou e. Conthargos, som alle har gået minimum 150 cm. 

Se video fra Chaccobetos sejr i Amsterdam nedenfor.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner