Trine Askjær-Jørgensen
Den 10. september, altså i fredags, startede det store stævne CHIO Aachen, også kaldet World Equestrian Festival, som finder sted i Tyskland. Her er hele 5 discipliner at finde, nemlig: voltigering, køresport, military, springning og dressur.
Voltigering var det første på programmet og fandt sted i den netop overståede weekend. I morgen, tirsdag, begynder springningen, og så går det ellers løs resten af ugen med de resterende fire discipliner.
På torsdag begynder dressuren med 4-stjernet Grand Prix. Stævnet her er netop den næste store begivenhed for rigtig mange af verdens top-dressurryttere. Mange af dem som måske kun lige når hjem at vende efter EM i Hagen, som sluttede i går, inden de igen skal ud at præstere på dressurbanen, denne gang i Aachen.
Flere danske ryttere og heste til start:
Danmark er selvfølgelig, fristes man til at sige, også repræsenteret ved stævnet, nemlig med:
Men der er mere dansk islæt end det, fordi den tredobbelte verdensmester for ungheste, Fiontini, kommer også til start med, sin relativt nye rytter, svenske Patrik Kittel, i sadlen. Det bliver spændende at følge dem, nu hvor de er i gang med at at gøre sig de første erfaringer som ekvipage.
Danskfødte Charlotte Jorst, som i dag er bosiddende i USA kommer også til start, og det gør endnu en dansker, der er bosat i udlandet (Sverige), Jacob Nørby Sørensen, også.
Der kommer i det hele taget rigtig mange dygtige ryttere til start. Af dem kan bl.a. nævnes:
Lyndal Oatley og Simone Pearce, som begge oprindeligt kommer fra Australien, men har base i Tyskland. Fiona Bigwood, som var med til at vinde holdsølv til England ved OL i Rio på den danskavlede Atterupgaards Orthilia.
Også Charlotte Fry fra England, som netop er vendt hjem fra EM i Hagen med en individuel 5. plads på hingsten, Everdale, i bagagen, kommer til start i Aachen, men her bliver det på hingstene, Dark Legend og Glamourdale.
Flere tyske ryttere når også kun lige hjem at vende, inden de igen er at finde på stævnebanerne, bl.a. Jessica von Bredow-Werndl, som er den helt store dressurdronning lige nu og netop vandt individuelt EM-guld i Hagen. Isabell Werth, Dorothee Scneider og Helen Langehanenberg kommer også til start i Aachen, men for alle disse tyske ryttere bliver det på andre heste, end dem de lige har været i Hagen med.
Det bliver spændende at følge, når alle top-rytterne her mødes i Aachen i denne uge til endnu et "opgør".
Se mere om det store stævne her - og oversigten over alle discipliner og klasser her.
Du finder desuden Horse2riders oversigt over de tilmeldte ryttere i dressuren her.