Charlotte Kusk Berwald
Den 1. februar landede Kristine i Australien for at bo og arbejde for nogle mennesker, hun aldrig før havde mødt. Lidt af et eventyr, og hun havde selvfølgelig sine betænkeligheder. Det er en lang rejse, og der er langt hjem.
– Hende, der havde lavet opslaget på Facebook er dansk, og jeg snakkede en del med hende. Hun fortalte mig en masse om stedet og menneskerne. Det gjorde, at både mine forældre og jeg var trygge, og så bookede jeg en billet til Australien, fortæller Kristine.
Planen er, at hun skal tilbage til Danmark til august, men hun overvejer allerede nu at forlænge opholdet. Hun er på sit livs eventyr og er faldet godt til.
Hverdag på engelsk
På farmen, Peppercorn Park Picton, der ligger nær storbyen Sidney, i et grønt hjørne af Australien, tales der engelsk. Farmen ejes af et ægtepar på henholdsvis 75 og 83 år. Her er 100 hektar land og 55 heste. De fleste af disse er avlshopper og helt unge heste, men der er også rideheste. En hel del: 11 rideheste og otte ungheste, der skal trænes og rides, og det er Kristine, der står for at træne de syv af dem. Der er på nuværende tidspunkt et dansk par på farmen, hvor kvinden rider, og en rytter fra Irland, så hverdagen foregår på engelsk. Et sprog Kristine efterhånden føler hun begynder at beherske.
– Så god var jeg heller ikke til engelsk, da jeg rejste herned, men det er jeg virkelig ved at blive. Det var også noget af det, jeg håbede at lære, udover selvfølgelig at blive bedre til at ride.
Sikkerhed fremfor alt
Selvom Kristine nu bor på et helt andet kontinent, er kulturen alligevel genkendelig. Nok er dressurprogrammerne anderledes, men der er ikke den store forskel på at ride stævne i Danmark og i Australien. Lige bortset fra sikkerheden, selvfølgelig.
– De går godt nok meget op i sikkerhed her! Udstyret bliver tjekket, og de sikrer sig, at ens ridehjelm er sikkerhedsgodkendt ved alle stævnerne. Hvis man falder af, så skal man tjekkes. Uanset om man har slået sig eller ej, sådan er det bare, fortæller Kristine. Hun rider stævner i springning og dressur og håber på at stifte lidt nærmere bekendtskab med military, som er meget stort i Australien.
– Men jeg skal lige føle, at jeg er helt klar, før jeg kaster mig ud i sådan noget, siger Kristine.
Kænguruer og storslået natur
I Kristines hjørne af Australien er naturen meget grøn og bakket. Hver eneste gang hun er på tur i det fri, kan hun slet ikke forstå, hvor heldig hun er. Det er ved at blive vinter i Australien, og temperaturene er behagelige. Sommeren bød på 40 grader, hvilket var lidt for meget af det gode.
– Så fik vi varmefri midt på dagen! I stedet for at møde kl. 8, mødte vi kl. 6 og fik fri midt på dagen, og så red vi videre om aftenen. Men ellers er det ret godt. Dog skal man lige vænne sig til, at der godt kan være en kænguru på ridebanen – det er jo noget anderledes end derhjemme, fortæller Kristine.
Hun er især vild med solnedgangen, der hver eneste dag er helt fantastisk. Vejret er dog noget anderledes sammenlignet med det, hun er vant til fra Danmark. For når det regner, så regner det virkelig. Ofte er regnen så voldsom, at dele af vejen kan skylle væk.
En olympisk oplevelse
Selvom Kristine kun lige er begyndt at ride stævner "down under", så har hun allerede haft flere store oplevelser. Den største af dem var helt klart at deltage i et stævne på de olympiske baner, der blev brugt ved OL i Sidney. Nogle af terrænspringene stod endnu fra dengang og alene det at tænke på, at der blev vundet olympiske medaljer dér, var en stor oplevelse.
– Man føler på en måde, at man får lov at komme helt tæt på. Det er et vildt eventyr, fortæller Kristine, der i næste uge skal fejre sin 20-års fødselsdag i Australien. Den bliver sandsynligvis fejret på hesteryg.
