Selve springet over vandgraven er ikke noget problem for hesten at løse, da det i virkeligheden blot drejer sig om, at den skal gøre et galopspring større. Men af og til opstår der problemer i forbindelse med vandgravsforhindringerne, og derfor skal man tænke sig godt om, når man præsenterer hesten for vandgraven for første gang.
Bo Kristoffersen og Rolf-Göran Bengtsson fortæller, at det er vigtigt, at man rider mod en vandgrav som til enhver anden forhindring og ikke bliver panisk på vej derhen - kontrol er nøgleordet, også når man skal springe vandgrave.

Bevar hestens tillid
Det gælder i særlig grad om at bevare hestens tillid til rytteren og opgaven, når man rider mod vandgraven. For at gøre dette kræves bl.a., at rytteren skal ramme afsætningspunktet foran vandgraven inden for 30 cm og, at hesten kommet til afsætningspunktet i et godt grundtempo, hvor rytteren støtter hesten ved at ramme den ind mellem hånd og schenkel.
Får man ikke givet hesten de bedste betingelser for at springe vandgraven, må den anstrenge sig for meget for at overvinde breddespringet, og man risikerer også, at den lander i vandgraven. Det betyder oftest, at den bliver forskrækket og overrasket. Den forskrækkelse ændres oftest til forvirring hos hesten, og så taber den tilliden til rytteren og opgaven.

- Hvis hesten først har været ude at "svømme" i vandgraven et par gange, så har vi balladen, understreger Bo Kristoffersen, så det vigtigste er, at bibeholde hestens gode indstilling til springningen, og det kræver af rytteren, at man giver hesten de bedste betingelser for at løse opgaven.

Her spring, hvor vandgraven er placeret midt under forhindringen.

Start i det små
Bo og Rolf-Göran begynder relativ tidligt i hestens uddannelse med at springe en lille, blå plasticvandgrav. Det er meget vigtigt, at den forhindring er en naturlig del af træningen, næsten fra indspringningens start.
De springer den overbygget med små kryds, bomme eller cavalettis, så plasticvandgraven indgår som en naturlig del af unghestens springtræning. Det er også medvirkende til, at overgangen til at springe en stor vandgrav bliver mindre problematisk for hesten, såfremt man får løst den opgave rigtigt fra begyndelsen af.

Opbygning af vandgraven
Bo og Rolf-Göran har valgt at anvende en stor, flytbar plasticvandgrav i stedet for at få opbygget en fast vandgrav på ridebanen. Plasticvandgraven flytter de rundt på banen, så den i løbet af udendørssæsonen står 6-7 forskellige steder på banen. På den måde vænner de hestene til at skulle springe vandgraven forskellige steder på ridebanen, og det er en klar fordel, understreger de.
Vandgraven fyldes med vand, og af og til bruger de også at hælde blå farve i vandet, så hestene oplever forskellige reflekser fra vandspejlet.

- Vil man i gang med at opbygge en fast vandgrav på ridebanen, så lad være med at omkranse den med buske eller lignende, er Bo Kristoffersens råd. Det giver hestene endnu mere at kigge på, og det er ikke en fordel i indlæringsperioden. Det bedste er at lære hesten at springe vandgrav på en meget simpelt opbygget forhindring.

Bom over
Når hestene skal lære at springe vandgraven, opbygger Bo og Rolf-Göran vandgraven med et lavet(ikke for lavt) hvidt, skrånende opspring med vingestøtter, så hesten ledes ind mod vandet og bomme ud fra vingestøtterne. Man kan med fordel lade en mere erfaren hest med rytter ride forrest et par gange, når vangraven skal springes.

Både rytter og hest skal være modne til opgaven og have erfaring, når der skal springes over vandgrave.

Kontrol og konsekvens
Det, som oftest går galt, når rytterne vender hestene mod vandgraven er, at de sætter fart på - for meget fart på hestene. Det betyder, at de mister den positive spænding i hestene, som de skal bruge i afsættet. I det opskruede tempo mister mange ryttere også deres afstandsvurdering, og når hestene så blive utrygge af det øgede tempo og mærker rytterens usikkerhed, så begynder de fleste heste at stå imod og dermed forsvinder fremadsøgningen.
Tilridningen til vandgraven skal ske under fuld kontrol. Det er vigtigt, at man viser hesten, at man vil hen til vandgraven og over den. Det gør man bedst ved at støtte hesten med schenklen og have kontakt til hestens mund via en rolig, stabil hånd.

- På den måde kan du give hesten støtte, og med dine handlinger viser du hesten vejen - konsekvent, men uden at stresse eller forvirre den. Din støtte til hesten, er dens sikkerhed for, at den kan have tillid til dig og opgaven, forklarer Bo.
- Hvis rytteren modsat begynder at tvivle, så mærker hesten det omgående, det gælder derfor om at vise hesten, at man mener det her seriøst, uddyber Bo og fortsætter: Vi kan ikke tvinge hestene til at springe over vandet, det skal de gøre, fordi de ved, at det er deres opgave.