Omspringning i junior-DM

15-08-2010 11:03

Britt Carlsen

Det blev super spændende her til formiddag på Vilhelmsborg, hvor de bedste juniorryttere spang om det det danske mesterskab, og der måtte omspringning til for at fordele medaljerne

Det blev et særdeles seværdigt juniormesterskab som indledte dagens mesterskabskonkurrencer på Vilhelmsborg. Juniorrytterne red særdeles overbevisende i dag på to vanskelige baner, der både udfordrede hestenes kapacitet og rytternes tekniske færdigheder. EM sølvvinder Camilla Fliedner Ernst red hoppen Monique i mesterskabsfinalen. De havde vundet den indledende afdeling fredag, men i dag fik parret et let nedslag i første runde, og måtte tage til takke med den utaknemmelige 4. plads foran Mathias Nørheden Johansen og Lucky Star der fik 5 fejl over de tre mesterskabsrunder. Der måtte omspringning til blandt tre ryttere for at fordele medaljerne. Martin Dinesen Neergaard og Ramanoff var først på banen i omspringning, han fik nedslag på den tredje forhindring, en stor oxer, og han kom i mål med de fire fejl og en tid på 39,37 sekunder. Regitze Ericsson og Carlos Cantus fulgte efter, og også de fik nedslag på vejen mod målet, og da de standse tiden på 41,80 sekunder var hele presset på den regerende mester Kasper H. Hansen og Silver. Han valgte at ride i et godt grundtempo på de første forhindringer, men uden at satse, da der så kom et nedslag på den tredjesidste forhindring måtte Kasper satse for at slå Martins tid, og det kostede endnu et nedslag, og dermed gik guldet til Martin foran Regitze og med Kasper på tredjepladsen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner