Nytænkning i Middelfart

06-08-2014 06:43

Hos Middelfart Ridecenter bliver det tænkt innovative tanker og lagt store planer – planer der tænker anvendelsen af heste og ridecentre på en helt ny måde

Copyright Ridehesten.com

Middelfart Ridecenter er i den danske hesteverden kendt for at danne rammerne om flere mesterskaber i bl.a. springning, dressur og paradressur, samt udtagelser, championater, samlinger, møder, clinics m.m.

Men tingene stagnerer ikke hos Middelfart Ridecenter – her er en spændende udvikling i gang.

Det er Helle Rosenkilde Nissen, der sammen med sin mand Michæl ejer Rosenkilde Gods, hvor Middelfart Ridecenter har til huse, som er hjernen bag de nye ideer. Efter en hjerneskade forårsaget af en blodprop fik hun bl.a. øjnene op for, hvad hjernen betyder for os mennesker, og hvad hesten gør for mennesker, hvor den kan få både kroppen og psyken til at fungere på nye måder. Det har hun siden tænkt ind i ridecentret, hvor man allerede har opstartet handicapridning, og har et tæt samarbejde med behandlere, forsikringsselskaber og kommuner.

Torsdag den 3. juli var der dertil inviteret til temadag med EAGALA-metoden (Equine Assisted Growth And Learning Association).

Magasinet Ridehesten har talt med Helle om planerne for Middelfart Ridecenter, hvor man de kommende år også vil kunne begynde at se resultaterne af nytænkningen i de fysiske rammer, bl.a. med ombygning af to stalde, hvor der skal være lejligheder til kursister og folk i behandling.

Læs meget meget mere i magasinet Ridehestens augustnummer.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen