Nyt om kompensation for aflyste arrangementer

25-02-2021 09:56

Kulturministeriets kompensationsordning for arrangører af større kultur- og idrætsarrangementer er netop genåbnet, og er desuden blevet forlænget, og der kan derfor igen søges om kompensation for tab i forbindelse med aflyste stævner

Copyright Ridehesten.com

Derudover er det endnu engang lykkedes at få tildelt yderligere midler til DIF og DGI’s corona-hjælpepulje, der er etableret for at give ekstraordinære tilskud til lokale idrætsforeninger i forbindelse med corona-nedlukningen.

Kulturministeriets kompensationsordning for større arrangementer
Kompensationsordningen er netop blevet forlænget, så den nu gælder for større events, der skulle være afholdt i perioden 6. marts til 31. december 2020. Søger man kompensation for arrangementer, der skulle have fundet sted fra 6. marts til 31. august 202, er ansøgningsdeadline den 28. februar, og drejer det sig om arrangementer i perioden 1. september til 31. december, er fristen 30. april 2021. Læs mere om Kulturministeriets kompensationsordning HER.

DIF og DGI’s corona-hjælpepulje
Puljen har allerede fået tilført midler ad flere omgange, og nu er det altså lykkedes igen. Hjælpepuljen forventes genåbnet i marts eller april, og her vil der være ca. 80 mio. at søge ind i. Der åbnes for ansøgninger relateret til tab i 2021, og det er derfor ikke længere muligt at bruge puljen til at søge om kompensation for økonomiske tab i 2020. Læs mere om DIF og DGI’s corona-hjælpepulje HER.

Samlet overblik over kompensationsordninger og ansøgningsfrister
Siden marts 2020 har der eksisteret forskellige hjælpepakker for virksomheder, der på den ene eller anden måde er ramt af COVID-19-restriktionerne. Med til hjælpepakkerne hører ansøgningsfrister og diverse krav og detaljer, og det kan efterhånden være svært at holde styr på alle detaljerne. Derfor har Dansk Erhverv udarbejdet et forenklet skema, hvor I som klub kan få overblik over hvem, der kan søge hvilke hjælpepakker, hvilken tidsperiode de dækker over, samt hvornår de enkelte ordninger har ansøgningsfrist.

Se den samlede oversigt over nuværende kompensationsordninger HER.

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner