Ny Grand Prix-hest til Edward Gal

08-07-2015 11:46

En af verdens førende dressurryttere, hollandske Edward Gal, har netop fået en ny Grand Prix-hest i stalden, den tyske Sir Schenkenberg

Copyright Ridehesten.com
Edward Gal.

Den 9-årige vallak Sir Schenkenberg e. Sir Donnerhall/ Larome er et ret ubeskrevet blad på internationalt niveau, men en hest med enormt potentiale. Vallakken har startet Grand Prix et par gange med sin hidtidige rytter, Jochen Vetters, med første- og andenpladser til følge. Hesten er nu købt af Edward Gals sponsor, Gaston Glock.

- Jeg er meget glad og taknemmelig over, at mine sponsorer har investeret i denne utroligt talentfulde hest til mig. Den har ikke meget stævneerfaring men utroligt stort potentiale, udtaler Edward Gal om sin nye hest, der ikke er opkaldt efter den svenske topmodel Marcus Schenkenberg, men derimod den tyske landsby, hvor den er født hos sin opdrætter Lothar Schulz.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner