Ny, fremtidig stjerne til Thea Bech

16-03-2024 15:56

Trine Askjær-Jørgensen

U25-dressurrytter Thea Bech har netop fået et nyt, ungt talent i stalden, som hun tror på til en fremtidig Grand Prix-stjerne

Nyheden fortsætter efter annoncen

21-årige Thea Bech har i en tidlig alder – før hun egentlig var U25-rytter – haft succes med sin KWPN-vallak Dionisos e. Spielberg/ Sir Sinclair som en del af det danske U25-dressurlandshold. Hun har blandt andet vundet to individuelle bronze- og to holdsølvmedaljer ved EM for U25, og ved DM i 2023 vandt hun bronze.

I slutningen af 2023 startede Thea, der er født i Danmark, men opvokset i Holland, hvor familien flyttede til, da hun var seks år, også i en tidlig alder egen virksomhed, Bech Dressage, med base i Sydholland. Læs meget mere om Thea i det portræt, vi bragte i magasinet Ridehesten januar 2024.

I Bossenhoeve i Schaijk har Thea lejet sig ind i en staldlænge, hvor hun til en start har 6-8 bokse til sine egne heste og til at tage heste i træning – og der er netop flyttet en ny hest ind i én af de bokse. Thea har nemlig købt 6-årige Next One ACB e. Hero/ Dreamboy, der tidligere er kåret avlshingst i det hollandske avlsforbund NRPS (Nederlands Rijpaarden en Pony Stamboek), men nu er kastreret.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Han er storebror til en 3-års hoppe, jeg købte ved avleren i januar. Da jeg købte den, gik vi forbi Next Ones boks, og jeg spurgte til, hvad han var for en. Ikke så lang tid senere prøvede jeg ham, og det var bare kærlighed ved første blik. Vi tror, han kan blive en helt fantastisk Grand Prix-hest, fortæller Thea, der nu har haft Next One i stalden i en uge.

Avlernes Facebook-opslag omkring salget:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner