Nordisk guld til Danmark

29-06-2017 17:49

De danske dressurryttere har for første gang været på banen ved de Nordiske Mesterskaber i Hammarö i Sverige. Dannebrog kom til tops flere gange, da både det danske seniorlandshold, men også juniorrytterne og ponylandsholdet sejrede

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire nationer har i dag kæmpet om medaljerne ved de Nordiske Mesterskaber, men det danske seniorlandshold viste så flotte takter på dressurbanen i dag, at dannebrog blev sendt til tops. Dressurlandsholdet, der bestod af Karin Nissen på Eno e. Eskadron/Pardon med 67,040%, Lotte Skjaerbaek med DV-hingsten Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (Jens Lund Pedersen og Kirsten B.Hansen) med bedste danske resultat på 71,660% samt Malene Kohlschmidt Ebbesen og DV-hoppen Mira e. Michellino/Blue Hors Cavan (opdr. Børge Lind) med 71,200% og Charlotte Heering på Bufranco e. Negro/ Zevenster med 69.960 %.  Ekvipagerne opnåede samlet 212.820 %, der satte dem sikkert foran det svenske hold, som besatte andenpladsen med 206,500%.

 

Sejr til ponylandsholdet
De unge ponyryttere kunne også stille sig øverst på sejrsskamlen efter deres flotte præstationer på dressurbanen. Amira Aasted Jespersen og Top Tilas e.Top Anthony/Dark Rubin var ikke blot bedste dansker, men også den dressurrytter, der opnåede højeste score i dagens program, med hele 72,821%, mens Isabell Toft Waksvik og Sl Cuba e. Constantin/Bazar(opdr. Sanne Lauesgaard-Nissen) fulgte efter med 72, 282%. Cecilie Hedegaard med Strandgaards Challenger e. FS Champion De Luxe/FS POUR L'AMOUR ( opdr. Marie Louise Ebdrup) opnåede 70,308%, mens Rebecca Holm Sylvest på Centrum endte med 68,513%. Samlet fik det danske landshold 215.411%, og dermed en sten sikker sejr. Andenpladsen gik til svenskerne med 207,411%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

-  Jeg red mit livs bedste program i dag, fortæller Amira Aasted Jespersen til Ridehesten.com. Intet er afgjort endnu, vi skal alle på banen igen i morgen eftermiddag, men med hele 8% til andenpladsen, ligger vi flot i front. Jeg er utrolig glad og meget stolt af min smukke pony, slutter Amira  

Juniorrytterne fik dannebrog til tops
Juniorrytterne lagde stærkt ud. Kristian Würtz Green med Schuberts Don Diablo e. Blue Hors Don Schufro/Racot (opdr. Stutteri Schuberts) tog den indivduelle sejren med 70,216%, mens Ann Sofie Nilausen og DV-hesten Elverhoejs Sakharov e. Blue Hors Romanov/Amiral (opdr. Stutteri Eleverhøj) fulgte lige efter med 69.784%. Natalie Hering og Litvinenko Sjaelstofte e. Imperio/Pidroneur (opdr. Annemette Olesen og Søren Rasmussen) viste et flot ridt og opnåede 67.757%, mens Anna Maarbjerg Piechnik og Kirks Dibsi e. Come  Back II/Laurenz (opdr. Johannes Kirk) red til 67,676%

Se alle resultaterne HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen