Annika Knudsen Lorentsen
I uge 26 rejste Caroline Rehoff Pedersen til Yppäja i Finland for at deltage i sit andet nordiske mesterskab, og på trods af, at forberedelsestiden blev kort, så lykkedes det Caroline at ride guldet i hus, præcis som hun gjorde for 3 år siden, da hun deltog ved NM for første gang.
– Jeg var en af de sidste, der gik at vide, at jeg skulle afsted, så jeg havde en meget kort forberedelsesperiode. Jeg følte faktisk ikke helt, at jeg havde tid nok til at indstille mig på opgaven, men det viste sig heldigvis at være tid nok, forklarer Caroline, og fortsætter:
– Mine forældre var forhindrede i at komme med de første dage, men det klarede jeg heldigvis helt fint selv. Jeg vidste, at min hest godt kunne klare opgaven, og derfor havde jeg måske inderst inde også en lille forhåbning om et godt resultat, og samtidig er jeg god til at klare presset til mesterskaber.
Rideforholdene var i top
På stævnebanen i Finland mødtes rytterne af en stor græsbane, hvor konkurrencerne skulle foregå, og selvom der havde været en del blandede udtalelser om stævnepladsen, så var Caroline godt tilfreds med de forhold, der mødte hende.
– Jeg blev virkelig positivt overrasket. Det var en stor smuk og jævn græsbane, og lige opad den, lå en stor sandbane til opvarmning. Rideforholdene var i top. Der var dog meget langt fra staldene til banen, så her kunne hestene nå at blive varmet godt op, men man skulle selvfølgelig ikke lige glemme noget i stalden, for så var der lidt langt tilbage.
Spændende finale
På finaledagen skulle ekvipagerne igennem to runder, og Caroline lå godt til i stillingen, på en flot tredjeplads med Chaccieny e. Chacco-Blue/Caretano Z.
– Der var kun meget få point, der skilte os fra hinanden, og jeg lå placeret med to svenske gutter foran mig. Jeg vidste, at jeg havde en reel chance for guldet, hvis jeg red fejlfrit og det gjorde jeg heldigvis. De skulle begge tage en bom for, at jeg kunne overhale dem, og til mit held fik de begge et nedslag.
Den første af de svenske ryttere, fik et nedslag i den første af finalerunderne, mens Caroline måtte vente til allersidst med at se, at også den anden svenske ekvipage fik et nedslag.
– Da jeg kom ud fra banen efter anden runde, og lige havde redet fejlfrit, var jeg helt oppe at køre. Samtidig så jeg, at den sidste rytter fik et nedslag, og så blev jeg virkelig rørt, fordi jeg vidste, at jeg havde vundet guld. Sammenlagt har jeg redet to nordiske mesterskaber og vundet begge med kun fejlfrie runder. Det er virkelig overvældende, fortæller Caroline, og fortsætter:
– Min mor kom løbende med tåre i øjnene hen imod mig, og gav mig og hesten en kæmpe krammer. Jeg skyndte mig også at ringe til min far og min træner, som begge så med på livestream hjemme. Det føltes mindst ligeså vildt, som dengang i 2018, og det er to oplevelser, som jeg aldrig vil glemme.
Et fedt sammenhold
En af de ting, som Caroline også fremhæver, ved at deltage i et mesterskab, er den stemning og det sammenhold, der er i den danske trup.
– Det bedste ved mesterskaber er helt sikkert stemningen og det sociale. Vi kender alle sammen hinanden, og har det i forvejen godt sammen, men jeg synes altid, at man bliver endnu tættere på sådan en tur. Alle danskere stod opstaldet sammen, og alle lastbiler var parkeret lige opad hinanden, hvor vi så havde lavet en danskerlejr. Der blev grillet og hygger hver aften, og man føler sig aldrig alene, når man er afsted til stævner som disse.
